Politisk drama i Rom maler markederne røde: »Det har været en giftig cocktail«

Renterne på italienske obligationer er braget i vejret efter den mislykkede regeringsdannelse.

Opgaven med at danne en ny regering i Italien ligger nu hos Carlo Cottarelli, der tidligere har arbejdet i Den Internationale Valutafond. Foto: Andreas Solaro

Investorerne flygter fra den politiske uro i Italien, og det har sendt renterne i støvlelandet på himmelfart. Renten på 2-årige italienske statsobligationer er i dag steget med 1 pct. til over 2 pct. Det er det højeste niveau siden efteråret 2013.

Samtidig er renten på 10-årige statsobligationer hamret op over 3 pct. til det højeste niveau i næsten fire år.

»Det er voldsomme udsving, og det er på grund af den store politiske usikkerhed lige nu. Det er en klar manifestation fra de finansielle markeder på den politiske situation. Den skal under kontrol, for ellers bliver det dyrt for Italien,« siger Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea.

Den store uro på de finansielle markeder er blevet udløst af, at Giuseppe Conte, der stod til at blive Italiens næste premierminister, opgav at danne regering. Conte opgav, efter at Italiens præsident vendte tommelfingeren nedad til euroskeptikeren Paolo Savona, der var tiltænkt en rolle som finansminister i den nye regering.

Nu er opgaven med at danne en ny regering så landet hos Carlo Cottarelli, der tidligere har arbejdet i Den Internationale Valutafond (IMF). Men det har ikke medført mindre uro.

»Får den nye teknokratregering lov til at blive siddende, eller får vi et nyvalg om kort tid? Hvad kommer der så til at ske? Hvilke partikonstellationer kommer til magten, og hvordan vil den nye regerings relation til EU og euroen være? Det er det, det ultimativt handler om,« siger Helge J. Pedersen.

Italienerne gik til valg tilbage i marts. Ved valget blev parlamentet sammensat på en sådan måde, at det var svært for partierne at blive enige om, hvem der skulle danne regering. Det endte til sidst med, at den såkaldte Femstjernebevægelse nåede frem til et regeringsgrundlag med Lega. Disse partier blev dog enige om, at den nye premierminister skulle findes uden for partierne, og valget faldt på Giuseppe Conte, som nu altså har opgivet.

»Havde man fået en EU- og eurovenlig regering i Italien, havde vi stået i en helt anden situation. Men de to partier er begge EU-skeptiske. De tog godt nok en folkeafstemning om eurosamarbejdet ud af regeringsgrundlaget, men grundlæggende har det været en giftig cocktail for de finansielle markeder hele vejen igennem,« siger Helge J. Pedersen.

I Nordea forventer man da heller ikke, at det løber af sporet som følge af en politisk beslutning.

»Hvis Italien melder sig ud af euroen, vil renten stige. Ikke til 3 pct., men til 10 pct., og så vil en statsbankerot stå for døren. Det tror jeg, at man er klar over, så derfor tror jeg ikke, at det kommer så vidt,« siger Helge J. Pedersen.

Selv om udviklingen vækker minder om situationen under gældskrisen i eurozonen, adskiller den sig alligevel fra dengang, hvor flere frygtede, at eurozonen ville falde fra hinanden. Renteniveauerne er for det første meget lavere, og Italien har lagt sin gæld om til lavere niveauer, så situationen er langtfra kritisk i øjeblikket.

»Vi skal huske på, at der er kommet nye forsvarsmekanismer, som man ikke havde før gældskrisen. Institutionen EU og herunder ECB er stærkere i dag end tidligere. Til gengæld er det mere kritisk, hvis det kører af sporet for Italien. Italien har en meget større betydning og et meget større obligationsmarked end Grækenland,« siger Helge J. Pedersen.

BRANCHENYT
Læs også