Forside

Kurt Beier melder sig ud af store brancheorganisationer

Brancheorganisationer ventede på redegørelse om kummerlige forhold. I stedet har direktør sendt udmeldelse.

Kurt Beier Transport A/S har meldt sig ud af ATL og DI, oplyser Dansk Industri i en pressemeddelelse.

Transportfirmaets direktør Karsten Beier var blevet bedt om en redegørelse for vognmandens kummerlige indlogering af filippinske chauffører.

Oplysningerne skulle lørdag og søndag behandles, med henblik på om Kurt Beier Transport skulle smides ud af brancheorganisationerne.

I stedet sendte direktør Karsten Beier lørdag en skriftlig udmeldelse til ATL og DI.

Udmeldelsen er med øjeblikkelig virkning.

Brancheorganisationerne accepterer begge firmaets udmeldelser - men mener ikke, at Beier-sagens konsekvenser ender her.

- Vi ser med stor alvor på sagen, som har været skadelig ikke blot for branchen, men for erhvervslivet som helhed, siger viceadministrerende direktør Kim Graugaard fra Dansk Industri i pressemeddelelsen.

Bestyrelsesformanden i ATL, Peter B. Jepsen, stemmer i:

- Der er ingen tvivl om, at sagen har skadet erhvervets omdømme, og den risikerer at få negative konsekvenser for resten af branchen.

Sagen, hvor vognmanden Kurt Beier har ladet chauffører fra Filippinerne og Sri Lanka bo under kummerlige forhold i en ”slumlejr” i Padborg, så dagens lys i begyndelsen af denne uge.

Tirsdag ryddede politiet lejren i en stor aktion, hvor 26 chauffører fra de to lande frivilligt fulgte med i politiets varetægt. Kurt Beier og hans firma undersøges nu for menneskehandel.

Det store internationale transportfirma DSV og møbelkæden Jysk har valgt at indstille samarbejdet med Kurt Beier Transport som konsekvens af sagen.

- Det er gået meget stærkt med nye oplysninger i sagen, og der er flere forhold, som er tilpas kritiske til, at vi har valgt at afbryde samarbejdet, har kommunikationschef i DSV, Tina Hindsbo, udtalt til Fagbladet 3F.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.