Små boligområder vil kunne søge dispensation fra ghettoplan

Et politisk flertal slækker i ellevte time på et omstridt krav i storstilet ghettoplan. Det får en S-borgmester i Horsens og en boligchef i Aarhus til at ånde lettet op. De frygtede nedrivninger af gode boliger. Ifølge minister er der tale om »en lille lempelse«.

I marts præsenterede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) regeringens ghettoplan. 1. december træder den i kraft, men i ellevte time bliver planen nu lempet.

Efter massiv kritik fra beboere og boligorganisationer har et flertal på Christiansborg besluttet at slække på et centralt krav i den plan, der skal gøre en ende på landets ghettoer.

Den 1. december vil 16 boligområder blive mødt af et krav om over en årrække at omdanne tusindvis af lejligheder fra almene familieboliger til enten private lejemål eller andre typer boliger. Ellers risikerer de at blive revet ned. Andre 14 boligområder, der også er på regeringens ghettoliste, står inden for få år til at blive ramt af samme krav...

Læs også
Top job