Flere ældre patienter presser overbelægningsramte sygehuse

Behovet for medicinske sengepladser vil frem til 2025 vokse med det, der svarer til 700 ekstra sengepladser, vurderer Lægeforeningen.

På Herlev Hospital kender man til det massive pres på de medicinske afdelinger. Gennem næsten et år oplevede man nærmest kronisk overbelægning, men de seneste måneder er det lykkedes at mindske presset. Men influenzasæsonen venter forude. 75-årige Hanne Nielsen er godt tilfreds med den behandling, hun får af personalet, men hun bor på en tresengsstue og mærker, at der er pres på afdelingen. Foto: Stine Bidstrup

Antallet af ældre over 75 år vil i løbet af blot syv år stige med 36 pct., og samtidig er de medicinske sygehusafdelinger allerede i dag så pressede af ældre patienter, at afdelingerne kører med overbelægning, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

I de kommende år vil presset på landets sygehuse ifølge en fremskrivning fra Lægeforeningen stige med, hvad der svarer til 700 ekstra medicinske sengepladser. Lægerne advarer på baggrund af en ny rapport om, at ældrepresset og mange nye behandlingsmetoder nødvendiggør, at der investeres 2 pct. mere i sundhed hvert år frem til 2025. Ellers vil patienterne opleve at blive behandlet væsentligt ringere end i dag, lyder det.

»Det hænger på ingen måder sammen. Vi har de senere år oplevet hård økonomisk opbremsning og meget lave vækstrater i sundhedsvæsenet i en periode med markant flere ældre. Vi står midt i problemerne lige nu med massiv overbelægning og en eksplosion af ældre medicinske patienter, og den problematik vil blot forværres de kommende år,« siger lægernes formand, Andreas Rudkjøbing.

Regeringen snyder på vægten i dens antagelser om sund aldring og mervækst i de kommende år. Vi er nødt til at tage en seriøs prioriteringsdiskussion om, hvad vi gør, når der ikke er penge til som hidtil at udvikle sundhedsvæsenet.

Jakob Kjellberg, professor og sundhedsøkonom
Lægeforeningens opråb tager afsæt i en ny analyse af udgiftsbehovet i sundhedsvæsenet fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velværd – og her vurderer professor og sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, at det »bliver vanskeligt at få tingene til at hænge sammen inden for de nuværende rammer«.

Ifølge analysen har væksten i sundhedsudgifterne siden 2010 været rekordlav og ligget omkring 1 pct. om året, og de danske sundhedsudgifter ligger nu omkring gennemsnittet blandt de 22 mest sammenlignelige OECD-lande. Samtidig stiller han spørgsmål ved, om regeringens forventninger til udgiftsbehovet er realistiske. Man lægger op til at tilføre sundhedsvæsenet 1 pct. ekstra om året, men der er snarere brug for 2 pct., hvis man vil tilbyde samme behandlingsniveau, konkluderer Vive.

»Regeringen snyder på vægten i dens antagelser om sund aldring og mervækst i de kommende år. Vi er nødt til at tage en seriøs prioriteringsdiskussion om, hvad vi gør, når der ikke er penge til som hidtil at udvikle sundhedsvæsenet,« siger Kjellberg.

Ifølge sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) skal sundhedsvæsenet løftes økonomisk:

»Svaret er ikke entydigt at oprette hundredvis af nye medicinske sengepladser, men en langt mere markant omstilling af sundhedsvæsenet, hvor mere behandling klares i eller tæt på borgerens eget hjem.«

Læs også
Top job