0

Trafikekspert: »Politikerne lider af et snoreklippersyndrom«

Aktuelt portræt: Danske politikere modarbejder hinanden i stedet for at lave en fælles plan for fremtidens trafik, mener trafikingeniøren Svend Tøfting, der er på vej mod pension.

Svend Tøfting har i mere end 40 år arbejdet med at forbedre den danske trafik gennem sit job som projektleder i Region Nordjylland Til april går han på pension, men vil stadig deltage i debatten om fremtidens trafik. Foto: René Schütze

»Danskerne skal lære at bruge delebilsordninger. Ellers ender vi med at køre med alt for mange biler på vejene.«

Sådan siger den 68-årige trafikingeniør Svend Tøfting fra Region Nordjylland, der efter mere end 40 år i vej- og trafiksektoren er ved at trappe ned fra mange af sine tillidsposter for at gå på pension til april.

Det høje antal biler skaber trængsel på vejene, og i fremtiden vil det kun blive værre grundet et stigende befolkningstal.

Det bekymrer Svend Tøfting, der mener, at danskerne skal ændre deres pendlerkultur. Den største udfordring er dog at få transportministeren og transportordførerne til at lave en overordnet strategi om fremtidens trafikale infrastruktur.

Svend Tøftings karriere

Svend Tøfting blev født den 4. april 1950 i Solbjerg på Mors. Han tog i 1970 sin studentereksamen på Nykøbing Mors Gymnasium. Seks år efter uddannede han sig til civilingeniør på DTU.

Siden 1982 har han arbejdet som projektchef- og leder i Aalborg Kommune, Nordjyllands Amt og Region Nordjylland, hvor han bl.a. har arbejdet for at etablere nye teknologier inden for transportssektoren. Sideløbende har han været ansvarhavende redaktør for Dansk Vejtidsskrift, der i daglig tale er kendt som Trafik og Veje.

Svend Tøfting er også formand for ITS Danmark (Intelligente Transportsystemer), som arbejder for at fremme ny teknologi i trafiksektoren. I september blev ITS Verdenskongressen holdt i København med omkring 10.000 deltagere. Deltagere fra verden over præsenterede ny teknologi, der skal forbedre den trafikale adfærd.

Han bor i Aalborg med sin kone Hanne og er far til to piger.

»Jeg synes ikke, at vores transportordførere tager vores problemer i trafikken alvorligt. De er nødt til at se hinanden i øjnene og lade være med at spænde ben for hinanden. Politikerne modarbejder udviklingen med de ordninger, vi har i dag. Det så vi f.eks. med de faldende bilafgifter og med taxalovgivningen, der fik Uber til at lukke i Danmark,« siger Svend Tøfting.

Han har tidligere udtalt, at politikerne lider af et ”snoreklipper-syndrom”, hvor man hellere vil åbne nye vejprojekter end at stille upopulære krav til bilisterne.

Politisk uklarhed

Han mener, at politikerne bør se mod Norge og Sverige, hvor man igennem offentlig debat laver strukturerede fireårs-planer.

»Herhjemme er vores beslutninger kendetegnet ved diverse natteforlig, hvor vi ikke aner, hvad der kommer ud af det. Det er ikke den rigtige måde at arbejde på, hvis vi skal have langsigtede løsninger for trafikken.«

Samtidig bør politikerne også regulere mere for at hjælpe klimaet:

»Trafik er jo en af de største CO2-syndere i Danmark. Man er nødt til at tage hårdt fat, og det jeg tvivler jeg på, at vores regering gør helhjertet i dag. Man siger, at Danmark skal have en million elbiler i 2030, men regeringen regner med, at markedet selv står for omlægningen,« siger Tøfting.

I mere end 40 år har trafikingeniøren arbejdet for at skabe større sikkerhed blandt trafikanter og mindre trængsel på vejene.

I 1980’erne sad Tøfting i amtsvejvæsenet i Nordjylland. Her deltog han i planlægningen af en trafiksanering, hvor man byggede vejene om for at sætte hastigheden ned. Man indførte hajtænder, og bump på vejene blev en del af bybilledet.

Trængsel på vejene

I 2017 købte danskerne i alt 221.820 biler. Fra den 1. januar til 30. november i år er der blevet købt 204.643 biler, og der er generelt ikke udsigt til, at salget vil falde.

På 10 år er antallet af biler på vejene steget med 450.000.

I dag er der over 2.500.000 køretøjer i Danmark, og undersøgelser viser, at danske biler bliver kun brugt i 5 pct. af tiden.

Ifølge Vejdirektoratet er trafikken på de mest belastede strækninger steget med 40-45 pct.

Ifølge beregninger fra Dansk Industri (DI) kostede forsinkelser i vejtrafikken omkring 20 mia. kr i 2017.

I 90’erne skiftede man fokus og begyndte at se på borgernes adfærd i trafikken.

»Arbejdet med at påvirke folks adfærd har været den største udvikling i trafikken i nyere tid. I 90’erne var der alt for mange ulykker. Danskerne havde en dårlig adfærd i trafikken, og spritkørsel var det helt store problem. I Nordjylland startede vi derfor med at indføre kampagner mod spritkørsel, og kampagnerne blev siden indført i resten af landet.«

Antallet af dræbte i trafikken er styrtdykket siden 1971, men er igen steget de seneste år. Politikerne har hævet hastighedsgrænserne, rundt om i landet, men de bør i stedet sænke dem og i højere grad udføre fartkontrol for at undgå køtrafik og flere ulykker, mener Svend Tøfting.

Tøfting råder politikerne til at lægge en strategi frem til 2030.

»Man bør se på tre ting: hvilke veje der skal laves, hvordan den kollektive trafik skal sammensættes, og hvordan man ændrer folks adfærd, så vi i højere grad deler biler med hinanden, cykler og anvender kollektiv trafik. Det er den eneste måde vi kan løse den fremtidige trængsel på.«

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) er uenig i kritikken. Han har tidligere udtalt:

»Vi gør mange ting for at få bilisterne til at køre sikkert og fornuftigt. Vi har jo bl.a. indført, at man kan få klip i kørekortet, og vi er også klar til at indføre flere stærekasser, så der er blevet indført større sanktioner overfor bilisterne.«

BRANCHENYT
Læs også