Forside

May lytter til kritikken og vil søge nye forsikringer fra EU

Premierminister Theresa May forekommer relativt ydmyg i sine første udtalelser efter sejren i den konservative mistillidsafstemning.

Artiklens øverste billede
Theresa May trådte onsdag aften frem foran Downing Street 10 og premierministerboligens juletræ og lovede at lytte til kritikken fra hendes utilfredse partifæller. Foto: Tim Ireland/AP

LONDON

Den britiske premierminister, Theresa May, anerkender, at hun har en betydelig del af sin egen parlamentsgruppe imod sig og vil lytte til kritikken.

May overlevede onsdag aften en mistillidsafstemning i den konservative gruppe. Men med 200 medlemmer bag sig og 117 imod sig er sejren ikke nogen magtdemonstration for May.

»Det har været en lang og udfordrende dag, men ved dens afslutning glæder det mig at have fået opbakning fra mine kollegaer i aftenens afstemning,« siger May stående foran Downing Street 10.

»Mens jeg er taknemmelig for den støtte, stemte et betydeligt antal kollegaer imod mig, og jeg har lyttet til, hvad de sagde,« fortsætter hun.

May lover at kæmpe for et brexit, der med hendes ord »bringer kontrollen med vore penge, vore grænser og vore love tilbage,« men vil også lytte til kritikken af den aftale, som hun har indgået med EU om brexit.

Aftalen er endnu ikke godkendt af Underhuset, som det kræves, og mandag udskød hun afstemningen for at undgå et stort nederlag.

»Jeg har hørt, hvad Underhuset sagde om det nordirske bagstop,« siger hun med henvisning til den mest kontroversielle del af hendes aftale med EU.

Det såkaldte ”bagstop” kan binde Storbritannien og særligt Nordirland tæt til EU, også efter brexit. Det skal bevare grænsen mellem det britiske Nordirland og EU-landet Irland åben efter EU-udmeldelsen. Et af de store kritikpunkter mod bagstoppet er, at Storbritannien ikke egenhændigt kan forlade det – og dermed forlade de mange bindinger til EU.

May skal til topmøde med de andre EU-ledere torsdag og lover, at hun her vil »søge politiske og juridiske forsikringer«, der kan afhjælpe bekymringerne.

EU har dog på forhånd tilkendegivet, at man ikke vil ændre på den juridisk bindende aftale på 585 sider, som bagstoppet er en del af. Man kan godt lave nogle tillægspapirer eller lignende, der præciserer, hvordan bagstoppet skal fortolkes, men signalet fra EU er, at bagstoppet som sådan ikke kan blive ændret.

Dermed kan May få mere end svært ved at tilfredsstille sine mange kritikere, herunder de 117 partifæller, der er så utilfredse med hende, at de onsdag stemte for at smide hende på porten.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.