Politikerne ville løfte eleverne i skolen. Lykkedes det? Nej, nej, nej - og atter nej

Siden folkeskolereformen blev indført i 2014, er det ikke lykkedes at nå reformens fire konkrete mål.

Eleverne i folkeskolen er i modsætning til målsætningen ikke blevet bedre til at læse eller regne.

Der er ”nej” nærmest over hele linjen til spørgsmålet om, hvorvidt folkeskolen har indfriet de fire mål, som blev stillet i forbindelse med reformen af folkeskolen, der trådte i kraft i 2014. Både når det gælder, hvor dygtige eleverne bliver til at læse og regne. Og hvor godt de trives fagligt og socialt.

Det fremgår af en statusredegørelse for folkeskolens udvikling, som Undervisningsministeriet offentliggør torsdag.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) er ikke tilfreds med situationen. I en skriftlig kommentar skriver hun:

»Det er ikke godt nok, at vi ikke er kommet længere i forhold til de målsætninger, der blev sat i 2013. Jeg hæfter mig især ved de faglige målsætninger, hvor jeg mener, vi har en bunden opgave.«

Skoleleder: Ganske fint

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, hæfter sig ved, at udviklingen for de fleste af målene er nogenlunde status quo gennem de seneste fire år.

På de betingelser, som reformen er blevet budt fra starten og indtil nu, så må vi sige, at status quo er ganske fint.

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen

»Jeg kan godt tåle, at det står stille. På de betingelser, som reformen er blevet budt fra starten og indtil nu, må vi sige, at status quo er ganske fint,« siger Claus Hjortdal.

Han peger på, at der siden reformens vedtagelse reelt har været konflikt mellem kommunerne og lærerne, indtil en ny overenskomst blev aftalt i år. Han peger også på, at der er sket en rationalisering på undervisningsdelen på 10 pct., og at skolen siden har fået færre og færre penge. Desuden har folkeskolen mistet 15 pct. af lærerne og 16 pct. af lederne. Og der er nedlagt skoler.

»Samtidig slås politikerne som vilde inde i Folketinget. Vi skal simpelthen have løsnet grebet. Vi bliver presset på alting med afrapporteringer, kontrol og styring. Den del er skadelig for muligheden om at nå i mål,« siger Claus Hjortdal.

Han mener, at folkeskolen generelt ligger på et meget højt niveau, og at de politiske ambitioner om at ligge endnu højere ikke står mål med de ressourcer, der bliver afsat. Både han og rapporten hæfter sig også ved, at erfaringen fra andre lande viser, at det kan tage væsentligt flere år at opnå den ønskede effekt.

Forskningschef Andreas Rasch-Christensen, Via University College, er enig i, at folkeskolereformen fik den værst tænkelige start.

»Politikerne har gjort reformens liv så vanskeligt som overhovedet muligt ved allerede i begyndelsen at lockoute de lærere, som i praksis skulle udføre den,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Reformen vakler

Som omtalt i Jyllands-Posten i sidste uge er der en række vigtige elementer i folkeskolereformen som åben skole og undervisning med to lærere, som det halter med at få indført. Selv succeshistorien med mere idræt er ikke længere entydig, fordi de ældre elever igen er begyndt at røre sig mindre.

Sådan er det gået reformens fire mål

1: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

Resultatmål indfriet? ”Nej” for alle klassetrin

2: Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik skal stige år for år.

Resultatmål indfriet? ”Nej” for alle klassetrin

3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.

Resultatmål indfriet? ”Nej” - dog ”ja” for 2. kl. i læsning og 6. kl. i matematik

4: Elevernes trivsel skal øges.

Resultatmål indfriet? ”Nej” for alle kategorierne - generel skoletrivsel, faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden.

Kilde: Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2017/18

Det fik to skoleforskere, bl.a. Andreas Rasch-Christensen, til at opfordre politikerne til nu at give reformen et gennemgribende tjek.

Andreas Rasch-Christensen mener dog, at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at konkludere på, om reformen virker.

»Nogle steder er reformens elementer slet ikke kommet i spil. Derfor er det vanskeligt at vurdere, om de i det hele taget har en positiv betydning,« siger han.

Det er planen at gøre endeligt status over reformen i 2020. Andreas Rasch-Christensen frygter, at status i forhold til målene til den tid bliver den samme - men også at det bliver svært at handle på den baggrund:

»Man risikerer at tage reformelementer ud, som er gode - og beholde andre dele, som faktisk modvirker elevernes udvikling,« siger han.

Politiske forhandlinger

Lige nu forhandler politikerne på Christiansborg om justeringer i folkeskolereformen.

»Som undervisningsminister er jeg øverst ansvarlig for folkeskolen, og det ansvar tager jeg på mig. Derfor har regeringen også taget initiativ til at justere folkeskolelovgivningen nu, og ikke i 2020 når slutevaluering er planlagt,« skriver Merete Riisager.

I spil er ifølge hende bl.a. et bedre greb om fagligheden, en smule kortere skoledag især for de yngste, samt nedbringelse i antallet af vikarer.

BRANCHENYT
Læs også