Analyse: Trump ofrer sine venner og årelange mål for ”Amerika først”

USA’s tilbagetrækning fra Syrien og Afghanistan viser endegyldigt, at præsident Trump sætter sin ”Amerika først”-strategi over alle andre hensyn – og USA’s allierede.

Præsident Trump trækker USA ud af Syrien. Men Islamisk Stat er ikke slået, siger militære eksperter.
Arkivfoto: Delil Souleiman/Ritzau Scanpix

Intet over eller bare ved siden af ”Amerika først”.

Med sin beslutning om at trække de amerikanske tropper helt ud af Syrien og halvere USA’s militære tilstedeværelse i Afghanistan demonstrerer præsident Trump nu endegyldigt, at han er klar til at underordne alle andre politiske hensyn sin grundlæggende sikkerhedspolitiske strategi.

At det også går ud over nære allierede og gamle partnere og i øvrigt kører på tværs af, hvad der på andre felter har været USA’s erklærede mål i årevis, spiller heller ingen rolle. ”Amerika først” – og alt andet dernæst.

Det er nu også blevet for meget for den ellers loyale og diskrete forsvarsminister, James Mattis, som fredag blev den seneste i rækken af nære medarbejdere, der har sagt op.

”Amerika først” – og alt andet dernæst.

Hans opsigelse faldt kort efter Trumps udmelding om tilbagetrækningen fra Syrien og Afghanistan. Begge steder er det meget tydeligt, at Trump både ofrer gamle venner og hidtidige strategier for at køre ”Amerika først”.

Tilbagetrækningen af de 2.000 soldater i Syrien vil efterlade et vakuum, som ikke mindst USA’s erklærede hovedfjende, Iran, vil vide at støde ind i. Iran er i forvejen massivt til stede i Syrien og vil få alle muligheder for at udvide sin magtbase i Syrien og sikre den såkaldte shiamuslimske korridor fra Teheran til Libanon ved Middelhavet. Her vil også den iranskstøttede Hizbollah blive styrket. Det vil øge truslen mod en af USA’s allernærmeste allierede, Israel.

Vakuum i Syrien

Tilbagetrækningen vil også styrke Ruslands tilstedeværelse i Syrien, som USA’s sikkerhedspolitiske miljø uden for Det Hvide Hus følger med største mistro. Og endelig ofrer Trump med beslutningen det kurdiske mindretal i det nordlige Syrien, som ellers har været en tæt allieret i kampen mod Islamisk Stat. Den kurdiske YPG-milits har taget den blodige kamp på landjorden med IS, også i USA’s interesse.

Kurderne lades nu i stikken og kan se frem til at blive presset militært af både den syriske diktator Bashar al-Assads styrker og Tyrkiet, der har varslet en militær offensiv øst for Eufrat-floden mod, hvad der kaldes »terrorister«.

Trump begrunder tilbagetrækningen med, at IS nu er slået. Det bestrides af militære eksperter. Dels er der stadig betydelige IS-styrker tilbage i Syrien. Dels risikerer det internationale samfund, at terrorbevægelsen nu får tid til at omgruppere og forstærke sine angreb globalt.

Ud af Afghanistan

Også beslutningen om at trække 7.000 mand ud af Afghanistan vækker bestyrtelse, selv blandt Trumps republikanske partifæller. Det åbner en ladeport for det islamistiske Taliban, som USA har bekæmpet siden 2001 i spidsen for international koalition, der rykkede USA til undsætning.

Mange Nato-lande er militært til stede i Afghanistan i dag på USA’s opfordring. De vil tydeligt komme til at mærke, at USA drosler ned. Taliban vil forstærke sin kamp mod dem. Det vil koste allierede liv.

I sin opsigelse, der har karakter af en generalafregning med Trumps udenrigspolitik, peger James Mattis på, hvad der er galt med præsidentens kurs; pænt og diplomatisk pakket ind, men umisforståeligt.

Han understreger værdien for USA af alliancer og internationalt samarbejde og lader forstå, at han finder det helt forkert, når Trump tværtimod distancerer sig fra USA‘s partnerskaber. Selv ikke supermagten USA kan gå alene, men må søge samarbejde, hedder det.

Muligvis er ”Amerika først”-slagordet også en bekvem afledningsmanøvre. Præsidenten er presset på hjemmefronten af Rusland-undersøgelsen, striden med Kongressen om en mur til Mexico og om budgettet. Så er det godt at kunne vise handlekraft ude i verden.

Ikke underligt, at også Nato og flere europæiske hovedstæder holder vejret i denne tid. Hvor slår Trump til, næste gang ”Amerika først” skal poleres op?

Han har allerede sat Natos fælles sikkerhedsgaranti til debat, hvis de europæiske lande ikke snart øger deres forsvarsbevillinger. Begynder præsidenten også at lege med tanken om at trække de amerikanske styrker hjem fra Europa?

Intet synes utænkeligt, når valgløftet om ”Amerika først” skal indfries over for kernevælgerne.

Læs også
Top job