Biologen, der grundlagde et rejsebureau, er også forfatter

Søren Rasmussen er uddannet biolog, men er mest kendt som manden bag det store rejsebureau Albatros. Han er også forfatter til tre bøger om naturen og mennesket. Hvordan skete det, og kan man både være købmand og forfatter?

Afrika har fyldt meget i Søren Rasmussens liv og forfatterskab. Foto: Privat

Op af min taske tager jeg Søren Rasmussens seneste bog, Østen for solen – Rejser i tiden (Gyldendal 2018), som jeg lige har læst og lavet en masse markeringer i, og lægger den på bordet. Ved siden af ligger optageren. På den anden side af bordet sidder Søren Rasmussen (f. 1952) og ser ud til at være parat. Allerede inden jeg når at stille det første spørgsmål, er Rasmussen da også i gang.

»Egentlig så havde jeg tænkt mig, at den bog skulle være sådan en slags rejseessays i forbindelse med Albatros’ 30 års jubilæum. Flotte billeder osv. Men så tænkte jeg, hvor interessant er det i grunden? Selvfølgelig skulle bogen indeholde nogle iagttagelser, men jeg ville gerne have en anden dybde, en anden vinkel. Og så valgte jeg at bruge vores udviklingshistorie, vores civilisationshistorie som struktur og motiv.«..

BRANCHENYT
Læs også