Serier

EU siger nej til May og opfordrer til at forberede sig på »det værste«

Theresa May fik flertal i Underhuset for et opgør med det upopulære brexit-bagstop. Men EU vil ikke spille med, og det er mildest talt et problem.

Brexit - britisk farvel til EU
I EU-Parlamentet sagde kommissionsformand Jean-Claude Juncker onsdag nej til den eneste brexit-løsning, der har fået flertal i Underhuset i London. Foto: John Thys/AFP

EU har sat premierminister Theresa May i en nærmest umulig situation, og et ”no deal”-brexit kan blive udgangen på det hele.

Først bad EU hende om at finde ud af, hvad det britiske Underhus egentlig ville med brexit. Men da hun så overraskende fik et flertal for en plan, var beskeden, at EU ikke ville være med til dén plan.

Problemet er den gamle traver om den irske grænse. I en række afstemninger om den fremtidige brexit-proces lykkedes det for første gang tirsdag aften Theresa May at samle et brexit-flertal i det splittede britiske parlament.

Et flertal på 317 mod 301 vil efter brexit holde den irske grænse åben med »alternative foranstaltninger« og ikke med det stærkt upopulære ”bagstop” (se faktaboks). Bagstoppet står i øjeblikket i brexit-aftalen mellem EU og May, som endnu ikke er godkendt.

Bagstoppet

Efter brexit kan personer fortsætte med frit at passere grænsen mellem Irland og Nordirland pga. en irsk-britisk ordning fra 1923 (”Common Travel Area”).

Men der skal laves en aftale, hvis den frie passage for varer skal fortsætte.

Denne skal forhandles på plads i en overgangsperiode fra brexit-dagen den 29. marts til december 2020.

Hvis der ikke findes en anden løsning, træder bagstoppet i kraft og holder grænsen åben ved at underlægge Storbritannien og særligt Nordirland EU på en lang række punkter. Briterne kan ikke egenhændigt forlade bagstop-ordningen, og den har ingen udløbsdato.

Allerede seks minutter efter afstemningerne var overståede tirsdag aften, blev der udsendt en udtalelse fra Bruxelles, hvor formand for EU-rådet Donald Tusk afviste at ændre bagstoppet.

Onsdag eftermiddag sagde formanden for EU-kommissionen, Jean-Claude Juncker, at afstemningerne i Underhuset »yderligere har øget risikoen for et uordentligt brexit«, også kendt som ”no deal”-scenariet, hvor briterne forlader EU uden en aftale. Det vil ramme britisk og irsk økonomi betragteligt, men vil også have effekter i f.eks. Tyskland og Danmark.

»Vi må forberede os på det værste,« lød den dystre besked fra Juncker.

EU’s modstand mod Mays nye plan skyldes blandt andet, at man ikke vil genåbne brexit-aftalen:

»Bagstoppet er en del af aftalen, og denne aftale vil ikke blive genforhandlet,« sagde EU’s chef-brexitforhandler, Michel Barnier, mens også den irske regering afviste at ændre på bagstoppet.

Theresa May var selv i november med til at forhandle bagstoppet ind i aftalen, men tidligere i januar nedstemte Underhuset brexit-aftalen, og Labour ville ikke forhandle med hende. Så derfor foretog hun tirsdag en kovending og støttede et anti-bagstop-forslag. Taktikken har – for nu – forenet hendes delte konservative parti.

EU’s nej er ikke lov

Men EU siger altså nej. Nej’et fra EU er dog ikke det samme, som hvis EU f.eks. sagde nej til, at Danmark måtte bygge et vildsvinehegn eller give statsstøtte til Fætter BR. For Danmark er et EU-medlemsland og skal følge EU’s regler.

Når det handler om brexit, ”bestemmer” EU ikke over Storbritannien. Så nej’et er udtryk for, at den ene part i forhandlingerne siger nej.

Men det problem er dog også stort nok i sig selv for Theresa May, for hun skal forsøge at finde noget, som både EU og Underhuset vil sige ja til. Bagstop-forslaget var løst formuleret, men er den eneste bare nogenlunde konkrete løsning, der har været flertal for i Underhuset.

De andre afstemninger tirsdag afviste bl.a. Labours brexit-plan og en plan om at udskyde brexit. Eneste andet forslag, der blev vedtaget, var ét om at undgå ”no deal”, men det var juridisk set tandløst og kom ikke med et svar på, hvordan ”no deal” så skulle undgås.

Theresa May håber, at EU trods alt også er interesseret i en løsning.

»Hvad der har været fuldstændigt klart i mine kontakter med EU-ledere er, at de ønsker en aftale,« sagde hun onsdag til en larmende omgang af premierministerens spørgetid i Underhuset.

Labours leder, Jeremy Corbyn, forsøgte i spørgetiden at få May til at sige, hvor hun så selv var klar til at give sig, men det svarede hun ikke på. Senere onsdag mødtes de to for første gang for at diskutere brexit, efter at Corbyn opgav sin modstand mod at mødes med premierministeren. Ifølge anonyme referater i britisk presse diskuterede de muligheden for en toldunion uden at blive enige om noget. Og det er tvivlsomt, om de enes senere.

Den personlige kemi mellem dem er ringe, og hvis May går med til en toldunion, vil hun splitte sit konservative parti igen.

Nu venter nye samtaler med EU. May håber at fremlægge en ny brexit-aftale for Underhuset den 13. februar med afstemning dagen efter.


Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS sundhedsbranchen, hvor genmanipulation og en banebrydende afløser for penicillin er under mikroskopet.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også