0

Hver tiende læge i det danske sundhedsvæsen har en udenlandsk uddannelse

Antallet af udenlandske speciallæger på danske sygehuse er næsten tidoblet siden årtusindeskiftet. Det afhjælper lægemanglen, men sprogkravene er ikke høje nok, mener Lægeforeningen. Patientforeninger frygter konsekvenserne for patientsikkerheden.

Siden 2000 har flere og flere udenlandske speciallæger fået arbejde på danske sygehuse. Særligt sygehusene uden for universitetsbyerne mærker udviklingen. Arkivfoto: Morten Lau-Nielsen.

Den 39-årige græske læge Chrysoula Chrona kom til Danmark i november 2017. Kort tid efter trak hun i kitlen på røntgenafdelingen på Hospitalsenheden Vest i Herning, hvor hun nu har arbejdet i lidt over et år.

»Det er ikke svært at lave lægearbejdet, men det er svært sprogligt. Det tager tid og er hårdt arbejde. En gang imellem er nogle af de gamle patienter svære at forstå og siger ord, jeg ikke kender,« fortæller hun. Introduktionen til de danske hospitalsgange lød på fire måneders sprogskole og følgeskab og støtte fra kolleger på afdelingen.

Udenlandske læger på danske sygehuse

Antallet af speciallæger, der har en udenlandsk uddannelse, på danske sygehuse er steget fra 156 i 2000 til 1.509 i 2015.

Cirka hver tiende læge i det danske sundhedsvæsen er i dag uddannet i udlandet.

Læger, der kommer fra lande uden for EU, skal bestå Danskprøve 3, to medicinske fagprøver og en længere prøveansættelse, før de kan få dansk autorisation. Men der er ingen sprogkrav til læger fra EU-lande. Lægeforeningen vil nu også indføre sprogtest af denne gruppe læger. Den model bliver i dag brugt i Finland og Sverige.

Styrelsen for Patientsikkerhed tildeler udenlandske læger dansk autorisation.

Siden 2010 har cirka 500 nordiske læger, cirka 900 EU-læger og cirka 300 ikke-EU-læger fået dansk autorisation.

Kilde: DR

Og Chrysoula Chrona er langtfra alene, for i dag er cirka hver tiende læge i det danske sundhedsvæsen uddannet i udlandet, og udviklingen er særligt markant på landets mindre sygehuse, viser oplysninger fra DR. I 2000 havde 156 speciallæger på danske sygehuse udenlandsk uddannelsesbaggrund. I 2015 var tallet tidoblet.

På Hospitalsenheden Vest er ledende overlæge på røntgenafdelingen Jens Jørgen Jensen glad for, at kolleger som Chrysoula Chrona er med til at løse lægemanglen.

»Det er en nødvendighed for, at afdelingen kan drives. Men det koster også penge, fordi de udenlandske læger ikke er fuldt selvkørende, og det trækker på de danske kolleger.«

Sproglige misforståelser

Hos danske patientforeninger mærker man også til udviklingen og de udfordringer, der kan opstå på afdelinger med en høj andel af udenlandsk personale. De seneste år har Patientforeningen oplevet flere henvendelser, der handler om sproglige misforståelser mellem udenlandske læger og patienter:

Vi må ikke gå på kompromis med den grundlæggende kvalitet i sundhedsvæsenet og sige ”hellere en læge, vi ikke forstår, end ingen læge”. Det er en trussel for patientsikkerheden.

Annette Wandel, vicedirektør i Danske Patienter

»Nogle patienter har følt sig utrygge i akutte situationer, fordi personalet ikke har kunnet forstå dem. En patient blev for tidligt udskrevet uden diagnose, fordi han opgav de sproglige udfordringer. En anden patient fik ikke nok smertestillende, fordi patienten ikke følte sig forstået af sygeplejersken,« siger Kirsten Havemann, konstitueret formand for foreningen og påpeger, at der er forskel på at bestå en danskprøve og kunne kommunikere med patienter og forstå den danske kultur.

Også Danske Patienter frygter konsekvenserne for patientsikkerheden:

»Vi må ikke gå på kompromis med den grundlæggende kvalitet i sundhedsvæsenet og sige ”hellere en læge, vi ikke forstår end ingen læge”. Det er en trussel for patientsikkerheden,« siger vicedirektør Annette Wandel.

Indfør flere sprogtest

I dag skal læger fra lande uden for EU bl.a. gennem Dansk 3 og to medicinske fagprøver, før de kan få dansk autorisation af Styrelsen for Patientsikkerhed, mens der ikke stilles sprogkrav til læger fra EU-lande. Men nu vil Lægeforeningen have indført sprogtest for de europæiske læger:

»Man har ikke taget udfordringerne alvorligt indtil nu. Vi skal rette op på, at læger har arbejdet i sundhedsvæsenet uden de nødvendige sproglige kompetencer,« siger formand Andreas Rudkjøbing.

Og det forslag får opbakning af Danske Patienter:

»Der skal strammes op på de formelle sprogkrav på nationalt plan og sikres systematisk ledelsesopfølgning. Én ting er at bestå en eksamen, noget andet er, hvordan det fungerer i praksis. Vi har desværre set kvalitetsbrister på grund af sproglige misforståelser, og det truer patientsikkerheden, men skaber også ærgerlig generel mistillid til udenlandske læger, hvor mange af dem gør det godt,« siger Annette Wandel.

Hos Danske Regioner erkender formanden, Stephanie Lose (V), at episoderne viser, at indsatsen ikke har været god nok.

»Det ansvar må vi tage på os og sikre, det bliver bedre i fremtiden. Vi vil gerne drøfte, om sprogtest er den rigtige måde at gøre det på.«

I Herning er klokken blevet 14. Chrysoula Chrona er mødt ind til endnu en arbejdsdag, og hun er glad for at yde en indsats:

»Jeg vil gerne give noget til samfundet, der har givet mig en chance,« siger hun.

BRANCHENYT
Læs også