0

Opec+-landene er enige om ni måneders produktionsstop

De 14 olieeksporterende lande i Opec har besluttet sig for at fortsætte produktionsnedskæringerne, der har været gældende siden januar. Foto: Fernando Llano

Opec+ følger i fodsporene på Opec og er enige om at fortsatte produktionsnedskæringer i olieproduktionen ni måneder frem.

Det skriver Bloomberg News.

Enigheden i de såkaldte Opec+-lande kommer, efter at de 14 olieeksporterende lande i Opec mandag aften blev enige om at fortsætte produktionsnedskæringer, der har været gældende siden januar, i et forsøg på at presse prisen på olie op.

Forlængelsen gælder i ni måneder frem til marts næste år.

Den delvise prop i olieproduktionen støttes også af Rusland, skriver Bloomberg.

Møderne mellem de olieproducerende lande finder sted i Wien.

Irans olieminister, Bijan Namdar Zangeneh, foreslår tirsdag, at det kan være nødvendigt, at Opec+ skærer endnu mere i olieprodutionen fra de nuværende 1,2 mio. tønder om dagen.

Tirsdag middag koster en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, 64,86 dollar mod 65,88 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 58,91 dollar mod 59,63 dollar mandag eftermiddag.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også