Fortiet oplysning: 35 meter høje master gennem Jylland kan undgås

Udenlandske eksperter skulle undersøge, hvorvidt højspændingsledninger kunne graves ned, men det var ikke teknisk muligt, lød det. En rapport gemte imidlertid på en anden vurdering, som først nu kommer frem.

Stik imod den officielle fortælling findes der ifølge eksperter tekniske muligheder for at undgå de højspændingsledninger og master, som efter planen skal strække sig over 170 km fra Holstebro til den dansk-tyske grænse.

Milliardprojektet udløste sidste år så store protester i Vestjylland, at daværende energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) fik Energinet til at undersøge, om det var teknisk muligt at lægge ledningerne i jorden. Det var det ikke, lød konklusionen.

Ministeren bad efterfølgende om at få Energinets redegørelse »trykprøvet« af udenlandske eksperter.

»Nu vil jeg have det undersøgt til bunds, så vi kan mane al tvivl i jorden om, hvad der er teknisk muligt,« sagde Lars Chr. Lilleholt.

Det kan lade sig gøre. Det er meget, meget dyrt, og det er meget svært, men det er ikke umuligt.

Claus Leth Bak, professor i elektrisk energiteknik ved Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet
Opgaven tilfaldt det canadiske konsulenthus WSP, som udkom med en ny rapport. I sammenfatningen stod, at man i WSP »var enig« med Energinet inden for en bestemt definition af, hvad der var »teknisk muligt«.

Hvad der ikke blev fremhævet, var en opsigtsvækkende vurdering, som først nu kommer frem i offentligheden, og som stod på en af de bagerste sider. Her fastslog WSP, at alle alternativer »er teknisk mulige med de fornødne investeringer«.

Energinet »bør derfor rådføre sig med offentligheden, med henblik på hvor meget elforbrugerne vil være villige til at lade elregningen stige for at undgå luftledningerne,« skrev WSP.

Alligevel fortsatte den tekniske argumentation. På et samråd i september gentog klima- og energiminister Dan Jørgensen, at »teknologisk er det ikke muligt p.t.« at grave ledningerne ned.

Under masterne

En 170 kilometer lang højspændingslinje skal etableres gennem Vestjylland med luftledninger, der skal hænge på over 400 master. Jyllands-Posten er rejst langs den foreslåede rute for at undersøge sagen og møde de mennesker, der påvirkes af milliardprojektet.
Læs mere på jp.dk/undermasterne

Claus Leth Bak, professor i elektrisk energiteknik ved Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet, kalder det »en sandhed med modifikationer« at sige, at en jordforbindelse ikke er teknisk mulig.

»Det kan lade sig gøre. Det er meget, meget dyrt, og det er meget svært, men det er ikke umuligt,« siger han og tilføjer, at det vil tage flere år at udvikle en løsning, der kan lægges i jorden.

Henrik Lund, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, er enig.

»Man kan ikke sige, at det er umuligt. Det er det ikke,« siger han.

Energinet vurderer, at den planlagte forbindelse vil koste 3,3 mia. kr. En fuld kabellægning kan koste op mod 10,4 mia. kr. Det svarer for en almindelig husstand til, at elregningen ville stige 28 kr. om året.

Henrik Riis, direktør i Energinet, medgiver, at »fuld kabellægning af lange strækninger ikke kan udelukkes som en mulighed, hvis tid og omkostninger ikke spiller nogen rolle«. Han påpeger imidlertid, at der ikke findes erfaring med at drive et elnet med så lange kabler, og derfor vil det ikke være »anvendeligt«.

Klima- og energiminister Dan Jørgensen ønsker ikke at stille op til interview, men henholder sig til, at konsulenthuset WSP erklærede sig enigt med Energinet.

Lars Chr. Lilleholt er klar til at genåbne sagen, som har plaget Venstre, fordi forbindelsen går igennem partiets kerneland.

»Hvis der er nogen fagfolk, som mener, at det kan gøres anderledes, og at der findes endnu bedre løsninger, så er det oplagt at tage fat i klimaministeren, og så tager vi også stilling til det. Vi ønsker kun en løsning, som hjælper borgerne i Vestjylland,« skriver han.

Jyllands-Posten undersøger

På Jyllands-Posten har vi tradition for at dyrke den undersøgende journalistik. Målet er at stille magthavere til ansvar. Midlet er at stille spørgsmål − så du kan vide mere. Lige nu ser vi på en række historier om, hvad der sker, når stat og borgere kæmper om, hvem der skal betale prisen for den grønne omstilling.

Har du kendskab til sager, som vi bør undersøge, så kontakt os på jpgraver@jp.dk.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

BRANCHENYT
Læs også