Sejt træk venter boligminister, der jagter flertal for indgreb

Foreløbig er der tilsyneladende ikke opbakning til boligministers forslag, der skal dæmme op for bolighajer.

Endnu er der ingen boligordførere, der vil sige, om de støtter de forslag, som Kaare Dybvad er kommet med i et forsøg på at dæmme op for udenlandske kapitalfonde som Blackstone, der renoverer lejligheder og skruer prisen markant i vejret. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det kan tyde på, at boligminister Kaare Dybvad (S) skal igennem et langt, sejt træk for at finde et flertal for et indgreb mod bolighajer, efter at han fremlagde sine forslag onsdag før et møde blandt partierne.

Endnu er der ingen boligordførere, der vil sige, om de støtter de forslag, som ministeren er kommet med i et forsøg på at dæmme op for udenlandske kapitalfonde som Blackstone, der renoverer lejligheder og skruer prisen markant i vejret.

De Radikale vil først have svar på en række spørgsmål, fordi ethvert tiltag kan få en effekt på markedet, hvor frygten er, at prisen på andelsboliger indirekte kan blive ramt.

- Han kan ikke være sikker på sit flertal endnu. Det skal ikke gå ud over andelsbolighaverne, så jeg vil gerne være med til et kirurgisk indgreb overfor de brodne kar, siger boligordfører Jens Rohde (R).

Heller ikke Venstre, Dansk Folkeparti er foreløbigt tilhænger af ministerens forslag. Enhedslisten og SF ønsker helt at afskaffe paragraf 5 stk. 2 i boligreguleringsloven, som hele sagen har sit udgangspunkt i.

Det er den, der lader investorer opkøbe ejendomme, renovere dem og sætte prisen markant i vejret. Den blev indført i 1996 for blandt andet at gøre noget ved de store byers aldrende boliger.

Gammel paragraf er endt som steroider for bolighajer

Den 23 år gamle paragraf 5 stk. 2 i boligreguleringsloven er endt med at skabe panik i øjnene på både lejere og andelsbolighavere.

Den lader kort fortalt kapitalfonde og andre renovere lejligheder for derefter at skrue lejen markant i vejret. Et lovindgreb kan have en negativ effekt på prisen af andelsboliger.

Læs her, hvordan det er kommet så vidt:

  • Det var Socialdemokratiet, der stod bag paragraffen under daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S). Den blev stemt igennem med et bredt forlig i Folketinget med virkning fra 1. juli 1996.
  • Der var to grunde til at indføre paragraffen: At sikre private lejeboliger til en lovreguleret lav husleje og at renovere den aldrende boligmasse. Det første gik ikke så godt, det sidste blev en succes.
  • Dengang lignede eksempelvis København et håndværkertilbud, og der var masser af steder, hvor der ikke var køkken og bad i byens boliger. Hovedstaden var slidt og træt, og det offentlige kunne ikke løfte byen selv, da der allerede var brugt mange milliarder kroner på offentlig byfornyelse.
  • Derfor var tanken, at der var mange penge i den private sektor, så man lavede en paragraf i boligreguleringsloven, hvor der før var en strammere styring. Det handlede om at motivere dem med pengene.
  • Det blev muligt at skrue lejen i vejret, hvis nogen lavede en gennemgribende renovering. Og dermed blev det på sigt attraktivt for kapitalfonde og pensionskasser at renovere bygninger og skrue lejen i vejret.
  • Da man indførte paragraffen, skete det for at få køkken og bad ind i lejlighederne. Men nu er der eksempler på, at man river velfungerende badeværelser ud, som ikke nødvendigvis er væsentlig bedre, bare for at skrue lejen i vejret.
  • Efter at paragraffen blev indført, er 57.000 lejligheder blevet gjort i stand. Der er et fortsat potentiale på 74.600 ifølge en rapport udarbejdet af en ekspertgruppe, der er kommet med anbefalinger til indgreb.

I København var der for eksempel ikke bad og toilet i mange lejligheder, men det har paragraffen været med til at sikre.

Ministeren foreslår en række ting.

At der skal gå ti år fra køb af ejendom til udlejer kan hæve huslejen efter paragraffen, at der er krav om minimum energimærke C mod D i dag, at fastfryse valuarvurderinger og at fjerne ordet "væsentlig" fra paragraffen, hvor det fremgår, at huslejen ikke væsentligt må overstige det lejedes værdi.

De Radikale har en række anker i forhold til de forslag.

- Det er vigtigt at være fleksibel i energiklassificering, så man går trinvist op i stedet for at tage et stort hop. For det andet tvivler jeg på, at det er lovligt i henhold til europæisk lov og Finanstilsynet, når man fastfryser valuarvurderingerne.

- For det tredje er det et spørgsmål, om den ti års karensperiode er for voldsom, i forhold til det værditab der vil være for leje og andelsboliger, siger Jens Rohde.

BRANCHENYT
Læs også