Formuerne smuldrer under coronakrisen: Det kan vi selv gøre

Der er grænser for, hvad man kan gøre, når krisen kradser på finansmarkederne. Men noget kan og bør man gøre.

Snupper du en chartertur til et andet land for at få en billig rejse, når du har corona-karantæne? Er du en af dem, der nægter at vaske hænder, fordi du ikke vil lade dig hæmme? Eller bryder du din hjerne med, hvordan du skal udnytte krisen til at tjene penge?

Coronavirussen er over os. Man mærker alvoren i SuperBrugsen i Malling, hvor jeg bor. En rømmen eller en snøvsen kan få andre kunder til at give et spjæt. Børnefamilier bærer frosne pizzaer og færdigretter ud. Hylderne med håndsprit er tomme, og de tilbageværende toiletruller ser ensomme ud på deres hylde.

Og der er kun de kradsende af genbrugspapir tilbage!

Jeg forstår ængstelsen og bekymringen hos forældre med skolesøgende børn – vores skole var den første, der lukkede. Jeg har da også selv kontaktet mine ”børn” på henholdsvis 28 og 25 år! »Hold jer nu fra de fitnesscentre. Bakterierne fnyses ud af både næse og mund.« Jeg har endda givet råd om brug af håndklæder og viskestykker!

Sådan er det bare!

Coronaen er en sundhedskrise, men så sandelig også en økonomisk krise. Det er i kriser, vi definerer os selv som mennesker. Bringer en krise det værste eller det bedste op i os?

Vi, der ejer aktier, oplever kæmpetab for tiden. Skal vi bare passivt se til?

Ja – det er faktisk ikke det dårligste råd specielt for os med pensionsdepoter. Vi har råd til tålmodighed og bør ikke handle i affekt. Finanskrisen rundbarberede også vores aktieformuer, men de blev mere end genetableret efter 10 års stort set ubrudt aktiefest.

Det burde være åbenlyst nu, at rådene om at sprede risikoen er rigtige.

I 2008 lå indekset over de største aktier, C20, lidt over 300. Dette indeks hedder nu C25 – der er simpelthen kommet fem selskaber mere med. Indekset lå torsdag omkring 1.000 – altså tre gange så meget som i 2008.

I 2017, da C25-indekset var nyt, lå det også omkring 1.000. Tre års fremgang er sat over styr – men så er udbytterne ikke medregnet. Gevinsten på 20 år er stadig stor.

Generelt er det oplagt ikke at sælge aktier i de selskaber, der har barslet med udbytte. I modsætning til aktiekurserne er udbytterne ikke udhulet af den aktuelle aktiekrise.

Det burde være åbenlyst nu, at rådene om at sprede risikoen er rigtige. Selv pensionsselskaber som Danica og PFA, og det fortjener de ros for, råder os til ikke at lægge hele formuen i én kurv.

Opsparingen skal fordeles på tre måder: Bolig, frie midler og pension – ikke kun ét sted.

Bankerne har gennem flere år forsøgt at få os til at investere frem for at lade pengene stå på en konto til 0 eller minusrente. Det kommer de, som holdt fast til gode nu. Det kan godt være, de skal betale 0,75 pct. i rente for at have penge stående, men det er da intet imod et aktietab på 25 pct. Det er oplagt at holde fast, for det giver økonomisk frihed.

Krisen understreger, at den opsparingsadfærd, der er opstået siden finanskrisen, i virkeligheden er den allersundeste fornuft. Under kriser er kontanter konge, der giver frihed. Bare spørg bankerne.

Op til finanskrisen var jeg en dem, der ekstraordinært indbetalte ca. en fjerdedel af min løn på en pension. Fidusen var, at jeg kunne fratrække 60 pct. af indbetalingerne. I dag er det 50 pct.

Derfor reducerede jeg indbetalingerne til pensionen markant. Besparelsen blev brugt til at afdrage yderligere på boliglånet.

Da finanskrisen tog fart, var jeg en af dem, der regelmæssigt tjekkede mine aktieporteføljer. For hver gang var jeg blevet fattigere. Så mine indbetalinger blev hældt direkte i et sort hul.

Derfor reducerede jeg indbetalingerne til pensionen markant. Besparelsen blev brugt til at afdrage yderligere på boliglånet. Dermed blev vi bedre rustet til prisfald, og enhver sparet rente er det samme som en renteindtægt.

At sprede sin risiko viser også sin værdi her og nu. Under finanskrisen faldt boligpriserne markant – mange blev teknisk insolvente. Den bevægelse har vi slet ikke set endnu, og renterne er fortsat historisk lave.

Der spekuleres allerede i, hvilke konsekvenser coronavirussen får for boligmarkedet. Ingen ved det. Men usikkerhed, aktiekursfald og større arbejdsløshed er gift for netop det marked.

Hvad gør vi? Vi sælger, hvis vi vil flytte, og køber, hvis vi har brug for og har råd til en udvalgt bolig. Boligmarkedet har det stort set ligesom aktiemarkedet. Der kan være enorme udsving, men på langt sigt er priserne altid steget.

Coronavirussen og dens konsekvenser føles umiddelbart, som om vi er blevet smidt i en tønde med isterninger. Vi er lammet.

Men når vi får varmen igen, er det tid til at røre på sig og disponere økonomisk.

I virkeligheden er det ikke så svært. Gør, som I plejer!

BRANCHENYT
Læs også