Forside

Regeringen foreslog at åbne for udeservering og butikker

I de politiske forhandlinger om næste fase for genåbningen af Danmark har regeringen foreslået at åbne mere af detailhandlen og for udendørsservering for restauranter og cafeer.

Artiklens øverste billede
Regeringen har bl.a. peget på to ting, som den mener bør åbne som noget af det første. For det første en yderligere åbning af detailhandlen, herunder storcentre, og for det andet at åbne for udendørsservering på cafeer og restauranter. Det erfarer Jyllands-Posten fra en række kilder. Arkivfoto: Joachim Ladefoged

På dagens møde mellem regeringen og partilederne har politikerne drøftet, hvilke dele af Danmark, der skal åbnes efter den 10. maj, og i hvilken rækkefølge lukkede områder på sigt skal åbnes igen.

Her har regeringen bl.a. peget på to ting, som den mener bør åbne som noget af det første.

For det første en yderligere åbning af detailhandlen, herunder storcentre, og for det andet at åbne for udendørsservering på cafeer og restauranter. Det erfarer Jyllands-Posten fra en række kilder.

Samtidig lagde regeringen op til at drøfte, hvordan danskerne bedst muligt kommer igennem sommeren, hvor mange forventes at holde ferie i Danmark, men hvor mange turistattraktioner pt. er lukkede. En sommerpakke er dog ikke aktuel før senere på året, men kan indgå i den langsigtede plan.

Åbningsplanerne og de nærmere detaljer skal nu forhandles af de øvrige partier, som også er kommet med nogle af deres prioriteter. Regeringens eksperter er blevet bedt om at estimere effekten af forskellige åbningstiltag i forhold til smittespredning og økonomiske konsekvenser.

Forhandlingerne fortsætter i morgen og ind i næste uge, hvor regeringen har lovet, at planen er færdig og kan præsenteres for offentligheden.

Regeringen ønsker hverken at be- eller afkræfte oplysningerne.

Stiger smitten?

På mødet kom dog også en anden nyhed frem. Nemlig at smittetrykket ifølge direktør i Statens Seruminstitut, Kåre Mølbak, er steget igen. Han deltog på mødet med politikerne og oplyste til partilederne, at smittetrykket er steget til 0,9 og fortsat er stigende, mens det forud for sidste åbningsplan blot var på 0,6.

Smittetrykket er udtryk for, hvor mange der i gennemsnit bliver smittet af én coronaramt person. Er smittetrykket under 1, vil epidemien langsomt dø ud. Er det over 1, vil epidemien vokse. Hvor meget, politikerne er villige til at risikere i den forbindelse, er en politisk beslutning, og det er derfor uklart, hvor meget der overhovedet vil åbne. I første omgang sigter politikerne efter at enes om en rækkefølge.

Statens Serum Institut bekræfter over for Jyllands-Posten, at smittetrykket »de senere dage svarer til 0,9«.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.