Se kortet: Sådan bliver pengene flyttet mellem kommunerne

Aftalen om en kommunal udligningsreform, der fordeler milliarder af kroner mellem kommuner, er faldet på plads.

Efter flere måneder forhandlinger, heftige slagsmål mellem både partier og borgmestre, er det lykkes regeringen at indgå en aftale om kommunal udligning.

Det er sket sammen med Venstre, De Radikale, SF og Alternativet.

Med udligningsreform vil i alt 19,3 milliarder kroner årligt blive flyttet på tværs af kommunerne.

Aftalen betyder meget firkantet, at særligt kommuner i yderområder af landet får flere penge, mens områderne omkring særligt København og Aarhus skal aflevere flere penge end i dag.

1,4 mia. kr. vil blive flyttet til 30 yderkommuner - eksempelvis kommuner med færre arbejdspladser og mange ældre borgere sammenlignet med andre kommuner.

Regeringen er desuden gået med til at åbne statskassen, så staten specifikt næste år vil betale op til 6,5 mia. kr. ekstra.

Ifølge finansminister Nicolai Wammen betyder aftalen, at midlerne fordeles mere ligeligt..

»Dermed får vi en mere retfærdig fordeling af velfærden i Danmark og et Danmark, der hænger bedre sammen,« siger han på et pressemøde.

Mest til Guldborgsund og Vejle

Gentofte kommune skal bidrage mest i forhold til kommunens økonomi og størrelse, men målt i faktiske kroner og øre får København den største ekstraregning, da hovedstaden skal aflevere godt 465 mio. kr. om året.

Guldborgsund og Vejle får mest med henholdsvis 120 og knap 116 mio. kr. mere end tidligere.

Det komplicerede regnestykke bygger på en lang liste af faktorer, såsom udligning af selskabsskatter, kompensation for at have mange udlændinge, modregning af indtægter for parkering, statslige refusioner og et kludetæppe og ændrede og nye særtilskud.

Disse fem kommuner skal aflevere mest:

København skal aflevere 465,7 mio. kr.

Gentofte skal aflevere 164 mio. kr.

Rudersdal skal aflevere 115,3 mio. kr.

Aarhus skal aflevere 78,3 mio. kr.

Greve skal aflevere 54,1 mio. kr.


Disse fem kommuner får mest:

Guldborgsund modtager 120,2 mio. kr.

Vejle modtager 115,7 mio. kr.

Næstved modtager 110,5 mio. kr.

Kalundborg modtager 103,09 mio. kr.

Vordingborg modtager 97,1 mio. kr.

Kan give skattestigning for nogle

Ifølge Venstre sikrer aftalen et »skattestop« og fjerner hovedparten af de skattestigninger, som regeringens oprindelige udspil kunne have medført.

Men nogle borgere vil formentlig alligevel opleve, at skatten stiger i netop deres kommune.

Aftalen giver nemlig kommuner, der taber på reformen, lov til at hæve skatten og beholde de ekstra skatteindtægter, så de kan dække tabet i kommunekassen.

Reformen kort fortalt

Der tilføres en håndfuld milliarder kroner til kommunerne i en ny omfordeling mellem rige og fattige kommuner.

Der skal kort sagt flyttes milliarder af kroner fra de rige til de fattige kommuner, så der fremover kommer et mere ens serviceniveau til borgerne i kommunerne.

Det er regeringen tirsdag blevet enig med Venstre, De Radikale, SF og Alternativet om.

Her kan du se nogle af hovedpunkterne:

  • Som et af hovedpunkterne får kommuner, der taber på reformen, lov at hæve skatten. Andre kommuner kan få tilskud til at sænke skatten tilsvarende.
  • For at anspore kommuner til at sætte skatten ned skabes der en ordning for tilskud, som svarer til rammen for skattestigningen.
  • Det midlertidige tilskud gøres permanent. Det betyder, at der tilføres 6,5 milliarder kroner i 2021 i ekstra finansiering.
  • Der flyttes i alt 1,4 milliarder kroner til Danmarks 30 yderkommuner.
  • Udligningen for kommuner, der har mange udlændinge, justeres. Det samlede tilskud til kommunernes håndtering af udlændinge reduceres til det halve.
  • Udligningen for hovedstaden og kommuner uden for området med højt underskud afskaffes. Tilskud gives i stedet efter faste og objektive kriterier, som er målrettet de mest vanskeligt stillede hovedstadskommuner. Det nye tilskud udgør cirka 0,6 milliarder kroner.
  • Der indføres loft over indtægter fra parkering på 320 kroner per indbygger. Modregning af indtægter under loftet afskaffes.
  • Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner hæves fra 200 millioner kroner til 350 millioner kroner.
  • Der afsættes fem millioner kroner årligt per boligområde, der har særlig høj kriminalitet. For områder større end 5000 beboere udgør tilskuddet ti millioner kroner årligt.
  • Nogle kommuner kæmper med meget udsatte familier på socialområdet. Derfor ændres systemet, så flere sager kan blive omfattet af refusionen, som gøres højere end i dag.
  • Der ændres ikke i kommunernes serviceloft, så kommunerne kan bruge flere penge på den kommunale service. Service tæller alt fra pleje af ældre, skoledrift og andre ting, man forbinder med velfærd og hjælp fra kommunen. I år er serviceloftet på 261,8 milliarder kroner.

Ritzau - kilder: Aftale om reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem

»Man kan ikke gennemføre en udligningsreform uden at der også sker justeringer i skatten,« siger Venstres Sophie Løhde, som alligevel roser aftalen:

»Det har været helt afgørende for Venstre, at vi laver en aftale, der sikrer en reel balance i hele Danmark. Uden at der kommer det skattesmæk, som der var lagt op til i regeringens udspil. Et skattesmæk er ændret til et skattetop i aftalen,« siger hun.

Løhde henviser til, at andre kommuner vil kunne få tilskud til at sænke skatten tilsvarende.

Særligt tilskud til grænsekommuner

Aftaleparterne indfører et særligt tilskud til kommuner i grænseområderne ved Tyskland og Sverige.

Disse kommuner har særlige udgifter til tyske og svenske pendlere, men får ikke alle pengene hjem igen via skatteindtægter. Derfor får adgang til et særtilskud på op til 25 mio. kr.

Tilskuddet går til kommunerne Aabenraa, Tønder, Sønderborg, København, Tårnby, Glostrup og Helsingør.

Samtidig regeringen og Venstre bundet hinanden til ikke at lave om på dagens aftale uden fælles enighed. De to store borgmesterpartier, S og V, er nemlig separat enige om ikke at lave grundlæggende ændringer af det kommunale tilskuds- og udligningssystem uden at være blevet enige.

Regeringens oprindelige udspil

Regeringens oprindelige udspil, som blev fremlagt i januar, lagde op til at flytte 1,4 mia. kr. fra hovedstadsområdet til andre mindre velstillede kommuner i landet.

58 kommuner skulle modtage penge, mens 34 kommuner skulle afgive mere end i dag.

Udspillet skabte stor debat og betydelig utilfredshed hos både blå og røde borgmestre, som stod til at miste penge.

Regeringens oprindelige udspil:

Kritikken gik blandt andet på, at regeringen tilgodeså egne S-kommuner og på, at det var svært eller ligefrem umuligt at få indsigt i de avancerede regnestykker bag reformudspillet.

Forhandlingerne gik i stå, da Danmark blev lukket pga. coronavirus i marts, men kom siden op at køre igen mellem aftalepartierne.

Enhedslisten og Dansk Folkeparti forlod forhandlingerne i 11. time.

Den tidligere VLAK-regering forsøgte sig også med en reform af det kommunale udligningssystem, men forhandlingerne brød sammen og planen blev droppet.

BRANCHENYT
Læs også