Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Hurtigtvoksende platform henter millioninvestering

Få dage inden coronakrisen lukkede Danmark ned, lykkedes det rekrutteringsplatformen SimplyJob at sikre en millionindsprøjtning.

Corona rammer verden
SimplyJob er Danmarks største jobsøgnings-app og fokuserer på formidling af primært ufaglærte og faglærte jobs til unge jobsøgende i alderen 15-35 år. Ifølge selskabets adm. direktør Rasmus Ulveman har virksomheden stort potentiale udenfor Danmarks grænser.

I marts lykkedes det den hurtigtvoksende rekrutteringsplatform SimplyJob at hente en investering på 4 mio. kr.

Pengene kommer fra serieinvestorerne Bent Bang-Jensen og Joachim Spangsberg, der gennem deres selskab JSBJ Capital nu i alt ejer 15 pct. af virksomheden.

Investeringen er uden tvivl nok til at fortsætte den hidtidige vækst året ud.

Rasmus Ulveman, direktør og stifter af SimplyJob

SimplyJob, der fungerer som bindeled mellem arbejdsgivere og ledige, har i løbet af de tre år, som virksomheden har eksisteret, fået 230.000 brugere i Danmark, og ifølge selskabets adm. direktør Rasmus Ulveman er der grundlag for endnu mere. Derfor glæder han sig over investeringen.

»Det er en fuldstændig vanvittig følelse. Det er det, men drømmer om, når man som iværksætter bygger en virksomhed op. Investeringen er uden tvivl nok til at fortsætte den hidtidige vækst året ud,« siger 28-årige Rasmus Ulveman.

SimplyJob
  • SimplyJob blev stiftet i 2017.
  • Har over fire omgang rejst et større ét-cifret millionbeløb fra eksterne private investorer
  • Ejerbogen i SimplyJob tæller foruden Rasmus Ulveman, Joachim Spangsberg og Bent Bang-Jensen en række øvrige anpartshavere - heriblandt Adam Falbert, der står bag nattelivskoncernen Rekom samt TooGoodToGo-stifter Mathias Mønsted, der oprindeligt stiftede SimplyJob.

SimplyJob henvender sig til primært unge under 35 år, som søger studiejob, deltidsjob eller ufaglært fuldtidsarbejde.

I stedet for den klassiske ansøgningsproces har virksomheden udviklet en app, hvor brugerne udfylder et kort CV for herefter at swipe til højre for at og afvente et match. Præcis som man kender det fra diverse dating-apps.

»Det er klart, at coronakrisen har ramt os hårdt. Mange virksomheder har indført ansættelsesstop, og det sætter naturligvis sine begrænsninger, men jeg er overbevidst om, at det vil vende igen. Når det sker, har vi kapital i ryggen til at ekspandere, og investeringen i sig selv viser, at vi har potentiale,« siger Rasmus Ulveman, der siden efteråret har været i dialog med potentielle investorer for at sætte yderligere »spark« i virksomheden.

Investor Bent Bang-Jensen, der foruden SimplyJob også har andel i bl.a. lønsystemet Salary og bilagssystemet Paperflow gennem JSBJ Capital, medgiver, at timingen i forbindelse med coronakrisen er »uheldig«.

Alligevel føler han sig overbevidst om, at SimplyJob har forudsætningerne for at vinde indpas på de store internationale markeder, da virksomheden ifølge ham rusker op i en branche, der ikke har forandret sig i 20 år.

»Der er ingen tvivl om, at virksomheden har fat i den lange ende. Der er såre simpelt tale om en game-changer, og med teamets formåen samt ambitionsniveau skulle det undre mig, om de ikke når langt,« siger han og tilføjer, at virksomheden potentiale ifølge ham rækker ud over både coronakrise og landets grænser.

Ifølge SimplyJobs seneste offentliggjorte regnskab tabte virksomheden omkring 1 mio. kr. i 2018.

Ifølge Rasmus Ulveman er der ligeledes røde tal på bundlinen i regnskabet for 2019, som endnu ikke er offentliggjort.

»Med vores vækstpotentiale vil det være åndssvagt at fokusere på bundlinjen. Vi har allerede godt fat i de unge jobsøgere. Nu handler det om at brede kendskabet til platformen ud til endnu flere. Hvis vi kan nå de 45-årige dækker vi stort set hele paletten, og herefter er vi klar til at ekspandere udenfor landets grænser,« siger Rasmus Ulveman.

BRANCHENYT
Læs også