Klimaaftale baner vejen for skattereform med CO2-afgift

Klimaaftale indeholder CO2-reduktion for 3,4 millioner ton. Regeringens udspil lagde op til to millioner ton.

Det blev en natteforestilling, da regeringen og alle Folketingets partier minus Nye Borgerlige kunne præsentere en klimaaftale på energiområdet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Et flertal i Folketinget er blevet enig om en klimaaftale med principbeslutning om en grøn skattereform med CO2-afgift.

De endelige detaljer udestår dog fortsat.

Det er op til regeringen at udarbejde et oplæg til en grøn skattereform og indkalde til forhandlinger i efteråret.

Alle Folketingets partier minus Nye Borgerlige er med i aftalen på energi- og industriområdet. Dermed er også Liberal Alliance med, selv om partiet ikke er en del af den klimalov, der torsdag i sidste uge blev vedtaget.

Forhandlingerne fandt sted hos finansminister Nicolai Wammen (S).

- Da regeringen trådte til for ét år siden, lovede vi danskerne, at vi skulle sætte klimaet i højsædet og komme tilbage i den grønne førertrøje.

- Det leverer vi nogle væsentlige skridt hen imod i dag, siger Wammen.

Fakta: Her er hovedpunkterne i ny klima-aftalen

Et bredt flertal i Folketinget indgik natten til mandag en klimaaftale, som blandt andet opretter to energiøer og gør klar til en skattereform med afgift på CO2.

Klimaaftale for energi og industri 2020 indeholder følgende hovedelementer:

* Grøn skattereform: Som en del af aftalen skal der efter sommerferien kigges på en grøn skattereform, som vil indeholde en CO2-afgift.

* Mere havvind: Danmark påbegynder etableringen af to energiøer inden 2030. De to energiøer er på i alt fem gigawatt. Den ene ved Bornholm på to gigawatt og en i Nordsøen på tre gigawatt.

* Derudover fremrykkes etableringen af havvindmølleparken ved navn "Park 2" på cirka en gigawatt ved Hesselø. De i alt seks gigawatt havvind er mere end tre gange så meget som Danmarks nuværende mængde havvind.

* Energiøerne skal ikke kun producere strøm, men også på sigt kunne tilkoble teknologier, der kan lagre eller omdanne den grønne strøm til grønne brændstoffer. Denne teknologi kaldes også "Power-to-X".

* Der afsættes 800 millioner kroner årligt indfaset fra 2024 til "fangst og lagring" af CO2. Puljen medfører reduktioner på 0,9 millioner ton CO2 per år i 2030.

* Grøn omstilling af industrien: Aftalen indeholder også initiativer, der bidrager til en grøn omstilling af industrien gennem energieffektiviseringer, elektrificeringer og mere biogas. Konkret afsættes der 2,5 milliarder kroner i 2020 til 2030 i form af en tilskudspulje til elektrificering og energieffektivisering i industrien.

* Samtidig afsættes der 2,9 milliarder kroner frem til 2030 til biogas og andre grønne gasser, der er nødvendigt særligt i industrien, hvor grøn strøm ikke kan bruges.

* Grøn varme til danskerne: Olie og gas skal ud og erstattes af grøn fjernvarme eller elektriske varmepumper. Aftalen indeholder derfor en lempelse af afgifterne på "grøn strøm" til opvarmning, samt forhøjede afgifter på "sort varme".

* Der gives støtte til udfasning af olie- og gasfyr samt støtte til at fjerne forbrugerbindingerne til naturgas. Konkret afsættes 2,3 milliarder kroner til at udskifte olie- og naturgasfyr med grøn varme. Varmepakken mindsker drivhusgasudledningerne med 0,7 millioner ton CO2 i 2030.

* Grøn transport: De resterende midler fra puljen til grøn transport fremrykkes til 2020 og 2021. Derudover skal ekstra 50 millioner kroner målrettes blandt andet ladestandere, men også tung transport og færger.

* Regeringen vil efter sommerferien 2020 præsentere en samlet sektorhandlingsplan for transport, fremgår det af aftalen.

Kilder: Finansministeriet.

CO2-afgiften er en af de mange elementer, som skal være med til at sikre, at Danmarks mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990 bliver en realitet.

Klimaaftalen med CO2-afgiften kom på plads efter næsten otte timers forhandlinger, som begyndte søndag ved 17-tiden hos finansministeren.

Netop spørgsmålet om en CO2-afgift har været et varmt emne på det seneste, hvor flere partier har talt for, mens regeringen i første omgang har været mere lunken ved tanken.

Klimarådet, der rådgiver regeringen i klimaspørgsmål, foreslog i en rapport i marts, at man indfører en afgift på drivhusgasser for at nedbringe CO2-udledningen.

Aftalen er den sidste store på klimaområdet inden sommerferien. Der kommer flere aftaler på klimaområdet senere.

Den netop indgåede aftale indeholder CO2-reduktioner for 3,4 millioner ton. Regeringens udspil lagde op til to millioner ton.

Det glæder Venstres klimaordfører, Tommy Ahlers.

- Vi har fundet 1,4 millioner ton mere, end regeringen lagde op til. Vi har også fået regeringen med på, at der skal gennemføres en skattereform med en CO2-afgift.

- Der får vi nok brug for lidt Georg Gearløs til at indrette den. Og vi får også brug for Joakim von And til at sikre, at Danmark ikke bliver fattigere, siger Ahlers.

Han henviser dermed til klimaminister Dan Jørgensen (S), der har frygtet, at der vil gå "Georg Gearløs" i CO2-afgiften.

For at nå klimalovens mål om 70 procents reduktion i 2030 anslås det, at der skal reduceres 19 millioner ton.

Desuden etableres to energiøer, fremgår det af aftalen. En ved Bornholm og en på en kunstig ø i Nordsøen.

- Med etableringen af verdens to første energiøer og verdens største satsning på grønne brændstoffer tager Danmark for alvor globalt klimalederskab igen, siger Dan Jørgensen.

I det hele taget indeholder aftalen en række elementer. Eksempelvis skal individuelle olie- og gasfyr udfases. De skal udskiftes med varmepumper og grøn fjernvarme.

Der skal etableres flere ladestandere til elbiler, og industrien skal omstilles. Det skal ske via energieffektiviseringer, grøn strøm og mere biogas.

Det bliver ikke dyrere at være dansker. Det understreger De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard.

- Det står direkte i aftalen, at det ikke skal blive dyrere at drive virksomhed i Danmark eller dyrere at være borger i Danmark.

- Dermed får vi grønnere skatter, men vi får ikke et højere skattetryk, siger hun.

Fakta: Ny afgift må ikke gøre det dyrere for virksomheder og borgere

Regeringen har natten til mandag indgået en ny klimaaftale med et flertal af Folketingets partier. Aftalen indeholder en principbeslutning om at indføre en CO2-afgift som del af en skattereform i efteråret.

Selv om detaljerne udestår, så indeholder den nye aftale en række centrale principper for afgiften. Principperne begrænser i vid udstrækning, hvor hårdt afgiften vil ramme virksomheder og borgere:

* CO2-beskatning skal ifølge aftalen overordnet ske "under hensyntagen til bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse, et stærkt velfærdssamfund, sammenhængskraften og social balance".

* Afgiften må ikke føre til, at "borgere og virksomheder samlet betaler mere i skat".

* Samtidig må afgiften ikke samlet set fører til tab af arbejdspladser til udlandet.

* Den understreges desuden i den indlede tekst, at afgiften ikke må ramme socialt skævt. Det kan ske, hvis afgiften er ens for direktøren og den arbejdsløse og der ikke kompenseres via eksempelvis en grøn check.

* På den baggrund skal regeringen nu udarbejde et oplæg til en grøn skattereform og indkalde til forhandlinger i efteråret 2020.

* Selv om et parti har underskrevet klimaaftalen, så har man ikke på forhånd adgang til at være en del af en kommende aftale om grøn beskatning. Dermed har ingen partier altså vetoret over for udformningen af den nye afgift.

Kilder: Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 af 22. juni 2020, Finansministeriet.

Søndag aften forlod Nye Borgerlige forhandlingerne. Det samme gjorde løsgængeren Sikandar Siddique - tidligere Alternativet - som nu er en del af Frie Grønne Stemmer. Aftalen var ikke ambitiøs nok, mente han.

- Frie Grønne nægter at grønstemple en regering, der tydeligvis ikke har forstået klimakrisens presserende alvor. Derfor forlader vi klimaforhandlingerne. En langsom sejr er et nederlag, skrev han på Twitter

Det før i tiden skeptiske klimaparti Dansk Folkeparti er dog med.

- For os har det været vigtigt at sikre den sociale balance, så det ikke er pengepungen, der afgør, om man kan være med på den grønne omstilling, siger klimaordfører Morten Messerschmidt (DF).

- Tværtimod har vi sænket afgifter for næsten en milliard kroner, som gør, at alle eksempelvis kan få gavn af en varmepumpe. Også i forhold til tankerne om en CO2-skat er det understreget, at det ikke må belaste de sværest stillede i samfundet. Det er godt, siger han.

Regeringens støtteparti De Radikale har flere gange truet med at vælte regeringen, hvis den ikke leverede på klimaområdet snart.

- Når vi indgår aftalen, så er det fordi, den leverer, siger politisk leder Morten Østergaard (R).

- Det er markante CO2-reduktioner. Alene dette aftalekompleks er på næsten 3,5 millioner ton, og så er den grønne skattereform med en CO2-afgift blevet besluttet. Det er motoren i den grønne omstilling, siger han.

BRANCHENYT
Læs også