Pandora med nedgang på 40 pct.

86 pct. af alle butikker er genåbnet. Onlinesalget er steget markant, og Pandora er indtil videre kommet bedre gennem coronakrisen end ventet.

Pandora har genåbnet 86 pct. af alle butikker. PR-foto.

Smykkekoncernen Pandora er onsdag aften kommet med markedsopdatering samt foreløbige regnskabstal for andet kvartal, hvor forventningerne til driftsindtjeningen i kvartalet bliver opjusteret.

Den viser en nedgang i væksten i salget i butikkerne på 40 pct. i andet kvartal af 2020. Til gengæld er der kommet fart i onlinesalget under coronakrisen. Dette salg voksede med 176 pct. i 2. kvartal.

Pandora skriver i meddelelsen, at man er kommet bedre gennem kvartalet end ventet. Driftsindtjeningen ventes således at være omkring nul. Det er bedre, end selskabet kommunikerede i maj.

»Den bedre end forventede end forventede finansielle performance er et resultat af hurtigere genåbning af markederne, et lidt hurtigere opsving for trafikken i butikkerne og fortsat stærkt online salg,« konstaterer selskabet.

Pandora måtte i det tidlige forår lukke et stort antal butikker på grund af covid 19 epidemien, men de fleste af forretningerne er nu genåbnet. I april var kun 20 pct. af butikkerne åbne. Andelen voksede til 51 p0ct. i maj, og i juni er 86 pct. forretningerne igen åbne.

Pandora oplyser, at juni har været markant bedre end de første måneder i 2. kvartal.

»I takt med at markederne er genåbnet har vi øget markedsføringen for at opnå et tidligt momentum, når kunderne vender tilbage i butikkerne,« skrivere Pandora.

Selskabet skriver dog, at restriktioner på grund af risikoen for smitte af covid 19 påvirker, hvordan man kan betjene kunderne.

»Operationelle tilpasninger i butikkerne er nødvendige for at leve op til kravene om social distance, og det påvirker evnen til at betjene kunderne, især i travle perioder. Trafikken i de genåbne butikker forbedres dog langsomt,« oplyser Pandora.

Pandora skriver i meddelelsen, at der fortsat er stor usikkerhed om konsekvenserne af coronakrisen. Derfor kommer selskabet ikke med opdaterede forventninger til udviklingen i 2020.

Pandora i 2019 for 21,9 mia. kr., mens driftsindtjeningen (ebit) lød på 6,1 mia. kr. Selskabet beskæftiger 28.000 mennesker i hele verden.

BRANCHENYT
Læs også