Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Mulighederne for rejsedestinationer indskrænkes - Storbritannien er nu orange

Det er ikke kun farverne på træerne op mod efterårsferien, der bliver malet orange, det er også flere lande på Udenrigsministeriets rejsevejledning.

Corona rammer verden

De danskere, der havde håbet på at bruge efterårsferien i Storbritannien, må nu til at overveje alternativer, hvis de vil uden for landets grænser i ferien.

Det står klart, efter at Udenrigsministeriets rejsevejledning fra torsdag farver hele Storbritannien orange på det store verdenskort og dermed fraråder alle ikke-nødvendige rejser til landet. Der ændres ikke ved anbefalinger til andre europæiske lande.

England har i mange år været en af danskernes foretrukne rejsedestinationer, men i årets efterårsferie må danskerne altså undvære shopping i Londons gader eller en fotomulighed uden for Buckingham Palace.

Hvis et land har 30 eller flere smittede per 100.000 indbyggere per uge målt som et gennemsnit over 14 dage, bliver det betegnet som et kritisk niveau, og landet bliver farvet orange. Det er den fastsatte grænse, som Storbritannien nu har bevæget sig over.

Før torsdag var Irland, Island og Slovenien orange lande, fordi de havde restriktioner på danske turister, men for alle tre lande gælder det nu, at de har oplevet en stigning i smitten, der gør, at de også er orange uagtet deres rejsevejledninger.

Rejser man, mod anbefalingerne, til en af de lande, der er farvet orange, skal man i 14 dages karantæne ved hjemkomsten.

Sent torsdag eftermiddag indførte England to ugers karantæne for alle rejsende fra Danmark.

Det vil sige, at det er slut med f.eks. en weekendtur til London. Karantænen indebærer, at man skal holde sig isoleret på én bestemt adresse to uger efter ankomst til England.

Udover Danmark er Island, Slovakiet og Curacao også  røget på den engelske no-go-liste.

Onsdag valgte Tyskland at indføre karantænekrav rettet mod rejsende fra Region Hovedstaden. Normalt fremgår lande med danske rejserestriktioner som orange lande, men da Tyskland blot har skærpet kravene for Region Hovedstanden, bliver rejsevejledningen ikke ændret for Tyskland.

De mulige destinationer for de rejselystne danskere i efterårsferien svinder så småt ind.

Med den seneste rejsevejledning frarådes alle ikke-nødvendige rejser derfor til Andorra, Belgien, Frankrig Holland, Irland, Island, Kroatien, Luxembourg, Malta, Monaco, Portugal, Rumænien, San Marino, Schweiz, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Tjekkiet, Ungarn og Østrig.

BRANCHENYT
Læs også