»Dybt økonomisk uansvarligt« og »en kæberasler for dansk økonomi«

Midt i en coronakrise er det ikke tiden at presse dansk erhvervsliv ved at sende raske mennesker på pension, mener Venstre. Også K og RV er bekymrede for, at aftalen efterlader et hul og suger produktivitet ud af arbejdsmarkedet.

Regeringen indgik i nat en aftale med EL, SF og DF og en ny ret til tidlig pension for nedslidte. Venstres Hans Andersen er bekymret for, at aftalen om tidligere pension kommer til at resultere i et mindsket arbejdsudbud. Foto: Casper Dalhoff Venstres Hans Andersen er bekymret for, at aftalen om tidligere pension kommer til at resultere i et mindsket arbejdsudbud. Foto: Jens Dresling.

Det er ikke mange roser, Venstre drysser ud over den aftale om en ny ret til tidlig pension, som regeringen i nat indgik med Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti.

Faktisk er den direkte økonomisk uansvarlig, siger Hans Andersen, beskæftigelsesordfører i Venstre.

»Vi mener jo også, at mennesker, som er nedslidte, skal have mulighed for tidligere pension, uanset om det er fysisk eller psykisk nedslidning. Men vi mener, at det er dybt økonomisk uansvarligt, at regeringen midt i den største økonomiske krise i nyere tid retter et angreb mod danske virksomheder og danske iværksættere ved at hæve skatterne i denne her aftale med 2 milliarder kroner,« siger Hans Andersen med henvisning til, at dansk erhvervsliv som konsekvens af coronakrisen er økonomisk presset.

Aftalen lægger imidlertid op til, at de første årgange kan begynde at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet per 1. januar 2022. Dermed er det usikkert, hvordan det danske erhvervsliv tager sig ud, når finansieringen af den tidligere tilbagetrækning for alvor begynder om nogle år.

Hans Andersen, du kalder det dybt økonomisk uansvarligt, at regeringen »angriber« virksomhederne midt i en økonomisk krise, men er der ikke et perspektiv i, at udgifterne til den tidlige pension vel først begynder at rulle om mere end to år?

»Nej, fordi vi står i en historisk økonomisk krise, hvor vi mener, at alt fokus skal være på at skabe nye danske arbejdspladser. Vi har en ledighed, der er steget med 30.000 ledige. Tusindvis af danske familier er berørt af coronakrisen og er blevet ledige. Og der handler det da om at have fokus på at skabe nye job. Nu kan virksomhederne se ind i en større regning i stedet for, som vi mener, at vi skulle understøtte dem i at skabe nye job,« siger Hans Andersen.

Venstres beskæftigelsesordfører mener, at aftalen gør det sværere at investere i danske arbejdspladser, fordi der i fremtiden vil være færre hænder på arbejdsmarkedet i et omfang svarende til det antal mennesker, der vælger at benytte ordningen og gå tidligere på pension.

»Vi vil en helt anden vej. Vi vil hellere investere i danske arbejdspladser, end vi vil investere i, at raske mennesker fra bestemte brancher trækkes ud af arbejdsmarkedet. Denne aftale betyder, at beskæftigelsen vil falde med 10.000, så vidt jeg kan læse mig til,« siger Hans Andersen.

»En kæberasler for dansk økonomi«

Det potentielt svindende arbejdsudbud møder også kritik fra Konservative.

»Aftale om Arne-pensionen er en kæberasler for dansk økonomi. Det er endda lykkedes parterne at gøre aftalen dyrere end regeringens udspil, og man kalkulerer fortsat ikke en sænkelse af arbejdsudbuddet ind. Tænk sig hvad vi kunne have fået af grøn omstilling og udvikling for pengene,« skriver Mona Juul, erhvervsordfører i Det Konservative Folkeparti på Twitter.

Af aftalen fremgår det, at den årligt samlet vil koste 3,5 milliarder kroner.

Helt konkret er aftalen endt med, at man som 61-årig vil kunne få ret til tidlig pension, hvis man har været på arbejdsmarkedet i mindst 42 år. Det vil give ret til at gå ét år tidligere på pension. Ved 43 og 44 års anciennitet vil man, såfremft man er fyldt 61, kunne gå henholdsvis to og tre år tidligere på pension.

Samtidig er regeringen og de tre aftalepartier blevet enige om, at perioder i praktik på SU skal tælle med i ancienniteten. Det betyder, at faggrupper som sygeplejersker, pædagoger og sosu-assistenter i højere grad vil kunne komme i betragtning til den tidligere pension, da dele af deres uddannelse - praktikken - altså tæller med.

Derudover udvides også den såkaldte seniorpension. Hidtil har man kunne komme i betragtning til dén ordning, hvis men havde en arbejdsevne på 15 timer eller derunder om ugen - den grænse løftes til 18 timer.

Det betyder ifølge Radikale Venstre, at flere end regeringen selv har lagt op til, vil kunne benytte sig af retten til tidlig pension.

»Grundlæggende er vi enige i, at hvis man er nedslidt og har brug for at trække sig, skal man have lov, og det er også derfor, vi hele tiden har været åbne for at udvide seniorpensionsordningen. Men i den tager man bestik af det enkelte menneske i en individbaseret ordning. Med den her aftale kommer mange raske til at blive trukket ud af arbejdsmarkedet, fordi det er en rettighed baseret på objektive kriterier,« siger Samira Nawa, beskæftigelsesordfører i Radikale Venstre.

»Vi ender faktisk et sted, hvor man trækker endnu flere mennesker ud af arbejdsmarkedet, og det betyder jo, at nogle andre mennesker skal tage deres plads. Jeg har en forventning om, at regeringen kommer til at pege på, hvor de mennesker skal komme fra,« siger Samira Nawa.

Fremt til 2023 vil den nye pensionsordning blive finansieret af det økonomiske råderum. Efterfølgende skal bankerne punge ud med 1,26 milliarder kroner, mens en beskatning af selskabers ejendomsavancer vil bidrage med 850 millioner kroner. Den resterende del af de 3,5 milliarder vil regeringen og aftalepartierne finansiere gennem besparelser på 1,1 milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen i de kommunale jobcentre.

Du kan læse hele aftaleteksten her.

Læs også