Serier

Suspendering af behandlinger skete uden at tage højde for, at samfundet var lukket ned

Regeringens beslutning om at skabe plads på sygehusene til covid-patienter ved at suspendere andre behandlinger skete med afsæt i et worst case scenarie, der endte med at være langt fra virkeligheden. Det fastslår ekspertudredning.

Corona rammer verden
Mette Frederiksen ved pressemødet om den første store nedlukning af Danmark den 11. marts 2020. Arkivfoto: Anthon Unger.

»Blev der i foråret 2020 sikret en tilstrækkelig behandlingskapacitet til covid-19-patienterne under tilstrækkeligt hensyn til – og minimering af – konsekvenserne for andre patienter?«

Sådan lyder det spørgsmål, som en uvildig ekspertgruppe nedsat af Folketinget har stillet sig selv, da den skulle vurdere, om regeringen sammen med sundhedsmyndighederne ramte den rette balance, da det i marts 2020 blev besluttet at tilsidesætte andre behandlingskrævende patienter for at gøre plads til covid-19-patienter og en potentiel belastning af sygehusenes kapacitet.

Med udgivelsen af gruppens rapport fredag ligger konklusionen nu klar: Der blev sikret uforholdsmæssigt meget plads til covid-19-patienter under den første store nedlukning i marts, og det gjorde der, fordi sundhedsmyndighedernes prognoser tog udgangspunkt i et worst case scenarie.

»Der er i praksis en stor afvigelse mellem det faktiske behov for intensivkapacitet og den prognose, man styrer efter i de kritiske uger i marts måned. Prognosen afviger væsentligt fra det faktiske behov, idet behovet for covid-19-relateret kapacitet er markant lavere end forventet,« skriver udredningsgruppen i sin redegørelse og fortsætter:

»Sygehusene er uden tvivl belastede i perioden, men behovet for intensivpladser med respirator overstiger aldrig på nationalt plan i væsentlig grad den eksisterende ledige kapacitet. Epidemien udvikler sig altså ikke så drastisk som forventet i prognoserne fra Statens Serum Institut.«

De uvildige eksperter skriver videre i sin udredning, at den er »fuldt opmærksom på«, at beslutningen om at skrue ned for andre aktiviteter på sygehusene i marts måned bliver truffet »under stor usikkerhed om epidemiens forløb«, samt at regeringen vælger at basere beslutningen på »et forsigtighedsprincip«.

Alligevel konkluderer eksperterne:

»I en efterfølgende vurdering fremstår det klart som uhensigtsmæssigt, at myndighederne træffer beslutninger, som lukker så stærkt ned for sygehusaktiviteten, når behovet viser sig ikke at have været der.«

Som nævnt problematiserer de udvildige eksperter, at beslutningen om at tilsidesætte andre behandlinger for at håndtere covid-19-trykket på sygehusene blev truffet med afsæt i et scenarie, der tager udgangspunkt i den værst tænkelige smitteudvikling, som Statens Serum Insituts beregninger kan nå frem til.

Det særlige ved den worst case-prognose er, at den ikke tager højde for, at samfundet lukkes ned parallelt med beslutningen om at prioritere i sundhedsvæsenet. Den tager heller ikke højde for de smittereducerende effekter, der kan opstå, fordi folk frivilligt tager sig nogle forholdsregler for at begrænse smitte. Altså tillægger prognosen ikke de smittereducerende tiltag, der iværksættes, nogen vægt, og beslutningen er derfor, skriver ekspertgruppen, »karakteriseret ved stor usikkerhed«.

»Beslutningen om at påbegynde en kraftig aktivitetsreduktion i sundhedsvæsenet den 13. marts er således baseret på en epidemiologisk model, som ikke tager højde for effekten af frivillige eller statsligt initierede adfærdsændringer. Den er med andre ord baseret på det worst case-scenarie, som Statsministeriet bestilte den 28. februar, og som Sundheds- og Ældreministeriet fortolker som et scenarie, hvor »man skal tænke helt ud i ekstremen«,« lyder det i rapporten.

I rapportens kapitel om sundhedssystemet fremgår det, at Sundhedsstyrelsen er enig i, at det er nødvendigt at prioritere mellem forskellige patientgrupper for at kunne klare en coronaepidemi. Men styrelsens direktør, Søren Brostrøm, giver udtryk for, at behandlingsstoppet på andre områder end corona både er for markant og for tidligt.

Af rapporten fremgår det, at Brostrøm den 11. marts 2020 sender en e-mail til Sundheds- og Ældreministeriets departementschef. Temaet i mailen er nedlukningen af både samfundet og sundhedsvæsenet, skriver folkene bag rapporten.

»I en e-mail til Sundheds- og Ældreministeriets departementschef dateret den 11. marts som reaktion på den igangsatte nedlukning af såvel samfund som sundhedsvæsen giver han udtryk for, at man vil opbygge for stor en pukkel i sundhedsvæsenet, hvis aktiviteten allerede nu nedsættes kraftigt. Han fremhæver, at det af hensyn til patienterne er vigtigt at opretholde fuld elektiv aktivitet, så længe det er muligt. Han vurderer således på dette tidspunkt i epidemiens udvikling, at det er præmaturt at lukke så kraftigt ned for aktiviteten i sundhedsvæsenet,« står der i rapporten.

Den udvildige ekspertgruppe skriver også, at Sundhedsstyrelsen i sin rådgivning til Sundheds- og Ældreministeriet advarer om konsekvenserne af suspenderingen af andre typer behandlinger. Det vil betyde »forlænget lidelse for en større gruppe af patienter og en forlænget tid i forhold til udredning af en lang række patienter«, skriver de og konkluderer:

»Regeringen er således informeret om, at der vil være ikke ubetydelige omkostninger for de patienter, der berøres af suspensionen«.

Læs også
Top job