Forside

Boozt opjusterer efter stærk slutspurt

Kunderne returnerede langt færre varer end ventet, så pengene blev i kassen hos Boozt. Det er forklaring på, at selskabet nu opjusterer forventningerne til indtjeningen.

Artiklens øverste billede
Anført af adm. direktør Hermann Haraldsson har onlineselskabet Boozt leveret en overraskende stærk afslutning på 2020. PR-foto

Boozt, som sælger modetøj på nettet, sluttede 2020 i topform.

Selskabet har netop offentliggjort en opjustering af indtjeningen og bekræfter, at omsætningen i årets sidste måneder voksede eksplosivt.

Det fremgår, at omsætningen i fjerde kvartal 2020 voksede hele 35,8 pct., hvilket resulterer i en vækst på 27,3 pct. for hele året. Boozt opjusterede allerede 30 november forventningerne til omsætningsvæksten til »over 25 pct.«

Forventningen har været, at driftsindtjeningen (ebit-margin) ville være i niveauet 5,5-6,5 pct., men også på dette punkt har fjerde kvartal været uventet stærkt med en margin på 9,9 pct. Dermed ender selskabets ebit-margin for hele 2020 på 6,7 pct.

Selskabet oplyser i en pressemeddelelse, at de forbedrede finansielle nøgletal først og fremmest skyldes, at kunderne har returneret færre varer end ventet. Det gælder både i forbindelse med julehandlen og tilbudsugen Black Week.

Boozt, der er børsnoteret og har ATP og Sampension blandt sine store investorer, har store planer om yderligere vækst de kommende år.

Selskabets adm. direktør, Hermann Haraldsson, fortalte for nylig til Finans, at målet er at blive »Nordens største stormagasin – ikke fysisk men online«.

»Stormagasinet er en fantastisk oplevelse, hvor man kan købe alt fra tøj og kosmetik til boligudstyr og sko. Derfor udvider vi også nu med boligtilbehør, ligesom vi har taget kosmetik med. Vi er allerede den største køber af dansk mode, så vi ekspanderer for at nå målsætningen om at blive Nordens største stormagasin i den digitale handel,« forklarede Hermann Haraldsson.

Boozt offentliggør 9. februar regnskab for 4. kvartal 2020

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.