Biden vil halvere USA's udslip af drivhusgas inden 2030

Biden: Ingen nation kan løse denne krise alene. Dette topmøde er skridt frem mod en holdbar fremtid.

Målsætningen fra Biden er et ikke-forpligtende løfte. USA's tidligere mål i Parisaftalen har været en nedskæring på mellem 26 og 28 procent inden 2025 sammenholdt med udslipsniveauet i 2005. Foto: Henry Romero

Præsident Joe Biden lover at halvere USA's udslip af drivhusgasser inden 2030. Det siger han ved åbningen af et virtuelt klimatopmøde torsdag eftermiddag dansk tid.

- Ingen nation kan løse denne krise alene, og dette topmøde er skridt frem mod en sikker, rig og holdbar fremtid, skriver Biden i et tweet umiddelbart før det virtuelle topmødes åbning.

Klimatopmødet, som er en forberedelse til den næste FN-klimakonference, understreger, at USA forsøger at genetablere sig som en global leder i kampen mod klimaforandringer.

Her kan du blive klogere på, hvad man kan forvente af mødet:

USA's præsident, Joe Biden, er torsdag og fredag vært for et klimatopmøde med deltagelse af flere profilerede ledere fra hele verden.

Klimatopmødet vil foregå virtuelt, og det vurderes blandt andet at skulle fungere som en optakt til klimakonferencen COP26 i november.

Her kan du blive klogere på, hvad man kan forvente af mødet:

* I alt 40 ledere er blevet inviteret til mødet. Blandt dem er den danske statsminister, Mette Frederiksen, Ruslands præsident, Vladimir Putin, samt EU-lederne Ursula von der Leyen og Charles Michel.

* Hele klimatopmødet foregår virtuelt uden nogen former for fysiske møder. Det hele bliver livestreamet til offentligheden.

* Iagttagere forventer ikke umiddelbart, at der vil blive landet nogen konkrete aftaler. Det skyldes blandt andet, at det foregår virtuelt.

* Mødet vil i højere grad være en anledning til, at landene kan minde hinanden om, at klimakampen fortsat er altafgørende, lyder vurderingen.

* Mødet vil samtidig markere et comeback til klimakampen for USA. Under tidligere præsident Donald Trump trak USA sig i høj grad fra kampen, mens den nye præsident, Joe Biden, igen har kastet landet ind i den.

* På klimatopmødet vil lederne blandt andet diskutere målsætningerne i Parisaftalen - en stor klimaaftale, der blev indgået i 2015.

* En af de ting, der vil blive diskuteret, er målet om at begrænse den globale opvarmning til en stigning på under to grader - gerne under halvanden grad - sammenlignet med niveauet før industrialiseringen.

* På klimatopmødet vil eventuelle økonomiske gevinster ved at bekæmpe klimaforandringer også blive diskuteret. Det drejer sig blandt andet om jobskabelse og om at drage fordel af overgangen til grøn energi.

* Ledere fra samtlige 17 økonomier, der udgør Major Economies Forum on Energy and Climate Change (MEF), er inviteret. De 17 økonomier er tilsammen ansvarlige for omkring 80 procent af verdens udledning af CO2.

* Det drejer sig om følgende: Australien, Brasilien, Canada, EU, Frankrig, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Kina, Mexico, Rusland, Storbritannien, Sydafrika, Sydkorea, Tyskland og USA.

Kilder: AP, Det Hvide Hus, Reuters.

Det sker efter, at den tidligere præsident Donald Trump trak det store land ud af de fælles internationale bestræbelser på at modvirke klimaforandringer på grund af drivhusgasser.

Målsætningen fra Biden er et ikke-forpligtende løfte. USA's tidligere mål i Parisaftalen har været en nedskæring på mellem 26 og 28 procent inden 2025 sammenholdt med udslipsniveauet i 2005.

Kinas præsident, Xi Jinping, lover i sine indledende bemærkninger ved et virtuelt klimatopmøde, at hans land meget stringent vil kontrollere forbruget af kul i de kommende fem år og nedfase kulforbruget fra 2026 til 2030.

Den kinesiske leder gentager, at det er Kinas mål at være CO2-neutral i 2060.

Premierminister Boris Johnson siger, at Bidens udmelding om en halvering af amerikanernes CO2-udslip er en "gamechanger", som vil have en afgørende betydning for den globale kamp mod klimaforandringer.

- Vi er stolte over, at Storbritannien gør det samme som USA. Vi er Saudi-Arabien, når det gælder vind, siger Johnson.

Den britiske leder tilføjer, at kampen mod klimaforandringer er en kamp for vækst og job.

Den canadiske premierminister, Justin Trudeau, lover, at Canada vil forsøge at få sit udslip af drivhusgasser ned med mellem 40 og 45 procent inden 2030 - sammenholdt med udslipsniveauet i 2005.

Den danske statsminister Mette Frederiksen er en af de 40 statsledere fra hele verden, som deltager i topmødet.

40 ledere er inviteret til virtuelt klimatopmøde

Statsminister Mette Frederiksen er en af 40 ledere, der har fået en invitation til et virtuelt klimatopmøde 22. og 23. april fra USA's præsident, Joe Biden.

Foruden Mette Frederiksen er blandt andet Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Kinas præsident, Xi Jinping, blevet inviteret.

Her kan du se hele listen over de inviterede:

* Antigua og Barbuda: Premierminister Gaston Browne.

* Argentina: Præsident Alberto Fernandez.

* Australien: Premierminister Scott Morrison.

* Bangladesh: Premierminister Sheikh Hasina.

* Bhutan: Premierminister Lotay Tshering.

* Brasilien: Præsident Jair Bolsonaro.

* Canada: Premierminister Justin Trudeau.

* Chile: Præsident Sebastián Piñera.

* Colombia: Præsident Iván Duque Márquez.

* Danmark: Mette Frederiksen.

* DR Congo: Præsident Félix Tshisekedi.

* EU: Kommissionsformand Ursula von der Leyen.

* EU: Præsident Charles Michel.

* Forenede Arabiske Emirater: Præsident Khalifa bin Zayed Al Nahyan.

* Frankrig: Præsident Emmanuel Macron.

* Gabon: Præsident Ali Bongo Ondimba.

* Indien: Premierminister Narendra Modi.

* Indonesien: Præsident Joko Widodo.

* Israel: Premierminister Benjamin Netanyahu.

* Italien: Premierminister Mario Draghi.

* Jamaica: Premierminister Andrew Holness.

* Japan: Premierminister Yoshihide Suga.

* Kenya: Præsident Uhuru Kenyatta.

* Kina: Præsident Xi Jinping

* Marshalløerne: Præsident David Kabua.

* Mexico: Præsident Andrés Manuel López Obrador.

* New Zealand: Premierminister Jacinda Ardern

* Nigeria: Præsident Muhammadu Buhari.

* Norge: Premierminister Erna Solberg.

* Polen: Præsident Andrzej Duda.

* Rusland: Præsident Vladimir Putin.

* Saudi-Arabien: Kong Salman bin Abdulaziz.

* Singapore: Premierminister Lee Hsien Loong.

* Spanien: Premierminister Pedro Sánchez.

* Storbritannien: Premierminister Boris Johnson.

* Sydafrika: Præsident Cyril Ramaphosa.

* Sydkorea: Præsident Moon Jae-in.

* Tyrkiet: Præsident Recep Tayyip Erdogan.

* Tyskland: Forbundskansler Angela Merkel.

* Vietnam: Præsident Nguyễn Phú Trọng.

Kilde: Det Hvide Hus.

BRANCHENYT
Læs også