Global chipmangel forstærker kamp om industriel magt

Små chips bliver kaldt den nye olie. Mangel på dem spiller en nøglerolle i rivaliseringen mellem USA og Kina.

En global mangel på computerchips har fået store konsekvenser for teknologi- og bilproducenter. Foto: Reuters, Tyrone Siu

Der er akut mangel på halvledere, som mange kalder den nye olie. Det er specielt i bilindustrien, at den globale chipmangel er begyndt at få økonomiske konsekvenser. Manglen er med til at forstærke en geopolitisk kamp om industriel magt.

- Halvledere er på sin vis den nye olie, og Taiwan er det nye Saudi-Arabien, siger direktør Geraldine Sundström i det tyskejede amerikanske investeringsselskab Pimco. Hun er ekspert på halvlederindustri.

På samme måde som Saudi-Arabien har skaffet sig en stærk international position som oliegigant siden 1970'erne, kommer Taiwan, ifølge Sundström, til at spille en stadigt mere central rolle i rivaliseringen mellem de to økonomiske stormagter.

– Der er allerede en spændt situation i Det Sydkinesiske Hav, og her vil geopolitiske spændinger tage til fremover, siger Sundström.

USA og mange andre af verdens lande opfatter Taiwanstrædet som internationalt farvand, og amerikanerne har tætte bånd til både Taiwan og Filippinerne. Kinas præsident, Xi Jinping, har flere gange i år spillet med de militære muskler over for Taiwan.

Det handler ikke mindst om problemer med at få tilgang til tilstrækkelig mange af de bittesmå og teknisk komplicerede små chips, som digitaliserer og automatiserer alt fra biler til brødristere.

Halvlederindustriens ordrebøger er sprængfyldte. Sundström gentager, at halvledere på sin vis er den nye tidsalders olie, men der en vigtig forskel:

- Man kan i princippet ikke lagre halvledere. Olie for 20 år siden og olie i dag er samme sag. Men halvledere er fremstillet til specifikke formål. De bliver ofte forældet på nogle får år. Det er derfor langt mere kompliceret at sikre forsyningerne, pointerer hun.

Det indebærer blandt andet, at der skabes store barrierer forskellige steder i sektoren. Der kræves kapitalinvesteringer på måske hundredvis af milliarder af kroner samt politisk støtte, langvarige partnerskaber med store industrikunder og vellykket forskning og udvikling i en årrække for at kunne etableret en konkurrencedygtig halvlederfabrik.

USA's andel af den globale halvlederproduktion er siden 1990'erne faldet fra 37 til 12 procent, til trods for at asiatiske giganter i industrien som det sydkoreanske Samsung og det taiwanske TSMC har opført fabrikker i USA.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, vil forsøge at ændre situationen ved at satse 50 milliarder dollar (over 306 milliarder kroner) på mere produktion i USA.

EUs industrikommissær, Thierry Breton, har fået 22 medlemslande til at skrive under på hensigtserklæring om en fordobling af halvleder-produktionen i EU.

BRANCHENYT
Læs også