Forside

United Airlines vil give overlydsflyet et comeback i 2029

Flyselskab ønsker snart at bringe overlydsflyet tilbage. Flyet skal kunne tilbagelægge 1800 kilometer i timen.

Artiklens øverste billede
En kunstnerisk gengivelse viser her "Overture"-flyet fra selskabet Boom. Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix

Om blot otte år skal det igen være muligt for passagerer at flyve over Atlanten med en hastighed, der er et godt stykke højere end lydens.

Sådan lyder det ambitiøse mål i hvert fald hos det amerikanske flyselskab United Airlines, som ønsker at bringe overlydsflyet tilbage med passagerdrift i 2029.

Det oplyser selskabet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Overlydsflyene har været på pension i knap 20 år, efter at den sidste kommercielle flyvning med en Concorde fandt sted i 2003.

Prisen oplyses ikke.

Ifølge BBC skal flyet kunne nå en hastighed på 1.805 kilometer i timen.

Dermed er planen, at ”Overture” skal kunne flyve fra New York til London på tre og en halv time, hvilket barberer tre timer af den nuværende flyvetid.

Men analytikere ser stadig mange udfordringer.

- Det er en interessant idé, men der er en hel del spørgsmål, siger analytiker Michel Merluzeau ved konsulentfirmaet Air ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han anslår, at det vil koste mellem 10 og 15 milliarder dollar - eller op til cirka 90 milliarder danske kroner - at udvikle et fly, som vil blive godkendt til passagerrejser.

- Vi må være realistiske i forhold til det her, tilføjer han og fortæller, at hans bud på en realistisk startdato for passagerrejser ligger i årene mellem 2035 og 2040.

Både Concorden og nutidens overlydsfly kæmper med en række udfordringer.

For det første er det svært at skabe så hurtigt et fly, uden at det går voldsomt ud over brændstofforbruget.

Derudover er der larmen fra flyet, der er særlig slem på grund af overlydsbraget, der høres, når chokbølgen fra et overlydsfly passerer jordoverfladen.

Medvirkende til Concordens endeligt var en ulykke i Paris i juli 2000, hvor 113 mennesker mistede livet.

Tragedien medførte en større gennemgang af flyets sikkerhed. I 2003 blev den helt pensioneret, da det ville blive for dyrt at opgradere flyene.

For mindre end to uger siden opgav selskabet Aerion sine planer om et overlydsfly målrettet forretningsfolk på grund af manglende finansiering.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.