Overbevisende nej: 5.000 sygeplejersker klar til strejke om få dage

Ikke-akutte operationer kan blive udsat som følge af en strejke. Radiograferne er modsat sygeplejerskerne ikke klar til at gå i strejke.

Lønnen har været en knast i forhandlingerne om en ny overenskomst for Dansk Sygeplejeråds medlemmer. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix Lønnen har været en knast i forhandlingerne om en ny overenskomst for Dansk Sygeplejeråds medlemmer. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Glasset har været fyldt, og nu er det flydt over.

Sådan lyder Dansk Sygeplejeråds udlægning af, at et overbevisende flertal af medlemmerne har stemt nej til et mæglingsforslag om en ny overenskomst.

Konsekvensen kan blive, at over 5.000 sygeplejersker vil gå i strejke fra natten til lørdag.

66,7 procent har sagt nej, mens 33,3 procent har sagt ja, oplyser Forligsinstitutionen på et pressemøde mandag middag.

Dansk Sygeplejeråd (DSR) havde anbefalet medlemmerne at stemme ja.

Men man vil respektere flertallets nej og gå ind i kampen for at lægge maksimalt pres på arbejdsgivere og Christiansborg, siger formanden for DSR, Grete Christensen, på et pressemøde mandag middag.

»Jeg ser nej’et som et kraftigt, utvetydigt signal til både arbejdsgiverne og Christiansborg, om at sygeplejerskerne har mistet tålmodigheden. Utilfredsheden med lønnen har simpelthen vokset sig for stor,« siger hun.

Tilmed vil man overveje at udgive antallet af sygeplejersker, der udtages til strejke, siger hun. På forhånd har sygeplejerådet udtaget hver. 10. medlem af DSR i regionerne og kommunerne.

Det svarer til ca. 5.300 sygeplejersker.

Grete Christensen fortæller mandag, at hun ikke forventer, at regeringen vil gribe ind. Det er en mulighed, hvis parterne ikke kan nå til enighed ved overenskomstforhandlinger.

Overblik: Her kan strejken ramme

Lørdag 19. juni bryder en strejke efter alt at dømme ud blandt landets sygeplejersker. Det sker, efter at flertal har stemt nej til et mæglingsforslag til en ny overenskomst fra Forligsinstitutionen.

Omkring 5350 sygeplejersker er udvalgt til strejke. Det svarer til hver tiende af sygeplejerskerne i kommuner og regioner, hvilket er det mindste, der kan varsles strejke for.

Strejken er spredt over hele landet, men corona-afsnit, kræft-, børne- og psykiatriområdet rammes ikke.

Kreds Hovedstaden

  • Amager Hvidovre Hospital.
  • Bispebjerg Frederiksberg Hospitaler.
  • Herlev Gentofte Hospitaler.
  • Rigshospitalet.
  • Bornholms Hospital.
  • Nordsjællands Hospital.
  • Frederiksberg Kommune.
  • Gladsaxe Kommune.
  • Københavns Kommune.
  • Hillerød Kommune.
  • Halsnæs Kommune.

Kreds Midtjylland

  • Regionshospitalet Randers.
  • Hospitalsenhed Midt.
  • Aarhus Universitetshospital.
  • Hospitalsenheden Vest.
  • Regionshospitalet Horsens.
  • Aarhus Kommune.
  • Silkeborg Kommune.

Kreds Syddanmark

  • OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus.
  • Region Syddanmark, Regionshuset.
  • Sydvestjysk Sygehus.
  • Sygehus Lillebælt.
  • Sygehus Sønderjylland.
  • Fredericia Kommune.
  • Odense Kommune.
  • Tønder Kommune.

Kreds Nordjylland

  • Aalborg Universitetshospital, Thisted.
  • Aalborg Universitetshospital, Hobro.
  • Aalborg Universitetshospital, Farsø.
  • Aalborg Universitetshospital, Frederikshavn.
  • Regionshospital Nordjylland, Hjørring.
  • Aalborg Kommune.

Kreds Sjælland

  • Slagelse Sygehus.
  • Næstved Sygehus.
  • Holbæk Kommune.
  • Ringsted Kommune.
  • Kilde: Dansk Sygeplejeråd.

Ritzau/

Strejken kan resultere i at operationer vil blive udsat. Der er tale om operationer, som kan vente til et senere tidspunkt uden at medføre sundhedsmæssige risici, understreger Grete Christensen på pressemødet. Omfanget kommer an på, hvor længe strejken vil vare.

Hos radiograferne er situationen en anden. Her har 68,2 pct. stemt ja, og der bliver dermed ikke tale om strejke for radiograferne.

Konflikten er resultatet af et længere forløb.

Det oprindelige overenskomstresultat, som Dansk Sygeplejeråd og arbejdsgiverne i Danske Regioner var blevet enige om i foråret, blev i marts forkastet at et lille flertal af sygeplejerskerne.

Det skyldtes bl.a. en utilfredshed med lønnen.

Ved forhandlingsbordet var der fundet en lønstigning på 5,02 pct. over tre år til sygeplejerskerne - nogenlunde det samme som for andre offentligt ansatte. Men fra Dansk Sygeplejeråd har krævet en større lønstigning. Et væsentligt argument har været, at sygeplejerskerne blev placeret for lavt ved den såkaldte tjenestemandsreform i 1969.

Godt halvdelen af de stemmeberettigede sygeplejersker tog dengang stilling. 47,3 pct. af medlemmerne stemte nej, mens 46,5 accepterede resultatet med et ja.

I et forsøg på afværge en strejke landede det mæglingsforslag, som sygeplejerskerne altså har skullet tage stilling til de seneste uger.

Det omfattede både en fornyelse af overenskomster og aftaler indgået mellem DSR og regioner samt kommuner. En del af forslaget gik også på en lønkomité, der skulle se nærmere på lønstrukturer på det offentlige arbejdsmarked.

Deltagelsen har denne gang været ualmindeligt høj. Næsten 75 pct. har givet deres besyv med.

BRANCHENYT
Læs også