Forside

EU-lande er enige om at udfase russisk gas hurtigt

Nogle EU-lande er meget afhængige af russisk gas, og de var ikke klar til at sætte slutdato på gassen.

Artiklens øverste billede
Foto: Maxim Shemetov/Reuters/Ritzau Scanpix

Medlemslandene i EU er på et topmøde i Frankrig blevet enige om at udfase brugen af russisk gas ”hurtigst muligt”.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) efter mødet, der fandt sted på slottet Versailles uden for Paris.

EU-Kommissionen vil i maj fremsætte et forslag. Det skal vise vejen for, hvordan EU bliver uafhængig af russisk gas, olie og kul i 2027.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde.

- Vi skal gøre os uafhængige af russisk gas gennem spredning af forsyningskilderne og ved at investere massivt i vedvarende energi, siger hun.

Vedvarende energi har den fordel, at det skabes i EU, og at det er en uudtømmelig kilde. Hun kalder det en ”strategisk investering” i EU’s sikkerhed og uafhængighed.

EU-Kommissionen mener, at man i EU kan reducere afhængigheden af russisk gas med to tredjedele med udgangen af 2022

.

EU-topmødet torsdag og fredag fandt sted på slottet Versailles uden for Paris. Foto: Reuters

Store lande som Tyskland og Italien er aktuelt meget afhængige af gassen fra Rusland.

- Danmark står et rigtig godt sted, fordi vi er meget selvforsynende og har meget vedvarende energi, som vi kan bruge. Og så er der andre europæiske lande, som er næsten fuldstændig afhængige af import af energi, og ikke mindst russisk energi.

- Det kan lyde lidt teknisk og kedeligt, men den europæiske infrastruktur er ikke stærk nok på energiområdet, siger hun.

Spørgsmålet om russisk gas er blevet højaktuelt, efter at Rusland i slutningen af februar invaderede nabolandet Ukraine.

Som konsekvens af invasionen har EU-landene skærpet sanktioner rettet mod Rusland markant.

I bestræbelserne på at blive uafhængig af russisk energi, kan det blive nødvendigt at bremse omstillingen væk fra fossile brændsler.

Det får dog ikke, understreger statsministeren, konsekvenser for Danmarks beslutning om at stoppe udvindingen af olie og gas i 2050.

- Men på den korte bane ønsker vi en uafhængighed af russisk gas, og derfor bliver vi nødt til at se på, hvad vi har af andre energikilder. Og der er også en dansk diskussion, om vi kan gøre mere i Nordsøen. Vores Tyra-felt under reparation. Det kommer desværre utrolig ubelejligt, siger Frederiksen.


/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.