Forside

Rusland afskærer Finland fra russisk gas lørdag morgen

Finland har forberedt sig og venter ikke at blive synderligt påvirket af stop for russisk gas.

Artiklens øverste billede
Finland er forberedt, lyder det. Foto: Vesa Moilanen / Lehtikuva / AFP

Rusland stopper lørdag for leveringen af naturgas til Finland.

Det har det russiske energiselskab Gazprom meddelt. Det oplyser Finlands statsejede gasleverandør Gasum fredag.

Årsagen er, at Gasum har nægtet at betale for russisk gas i den russiske valuta, rubler. Det har været et krav fra russisk side.

- Det er højst beklageligt, at naturgasleverancer under vores forsyningskontrakt nu bliver stoppet.

- Vi har dog nøje forberedt os på denne situation. Og givet at der ikke er afbrydelser på gasnetværket, så vil vi være i stand til at forsyne alle vores kunder med gas i de kommende måneder, oplyser Mika Wiljanen, administrerende direktør i Gasum, i en erklæring.

Selskabet har sørget for at have ekstra leverancer fra andre partnere.

Finland får størstedelen af sin gas fra Rusland. Til gengæld står gas kun for cirka fem procent af energiforbruget i Finland.

Helt præcist bliver Finland afskåret fra russisk gas klokken 07.00 lørdag morgen finsk tid.

Ruslands stop for gas til Finland kommer, samme uge som Finland officielt har indgivet sin ansøgning om at blive medlem af forsvarsalliancen Nato. Det finske ønske om at blive medlem er opstået efter den russiske invasion af Ukraine.

Gazprom er et russisk statsejet energiselskab. Det har monopol på den russiske eksport gennem naturgasledninger.

Gasum advarede allerede onsdag om, at Rusland måske vil afskære Finland fra russisk gas. Her blev der netop peget på uenigheden om betalingen, som Finland altså nægter at klare med rubler.

Tidligere har Gazprom stoppet for gasleverancerne til andre europæiske lande såsom Polen og Bulgarien. Også i disse tilfælde var striden om rubler årsagen.

Rusland menes at kræve betaling for gas i rubler for at styrke valutaen, som er blevet svækket efter den russiske invasion af Ukraine

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.