• Artiklen opdateres
Forside

Boris Johnson i tale: Jeg trækker mig som formand for partiet nu og som premierminister senere

Klokken 13.30 trådte Boris Johnson frem for pressen foran Downing Street 10 og meldte klart ud.

Artiklens øverste billede
Boris Johnson foran Downing Street 10 torsdag eftermiddag, hvor han fortalte den fremmødte presse og folket, at han stopper som leder af Det Konservative Parti i Storbritannien og som premierminister, når en er valgt. Foto: Henry Nicholls.

Det er officielt.

Boris Johnson trækker sig som formand for Det Konservative Parti i Storbritannien i dag, men vil forblive premierminister, indtil en ny leder er valgt.

»Det er tydeligvis viljen i parlamentet og partiet, at der skal være en ny leder og en ny premierminister,« siger Boris Johnson torsdag eftermiddag foran Downing Street 10.

Det er udmeldingen fra Boris Johnson selv, efter flere britiske medier dagen igennem har skrevet, at Boris Johnson vil træde af.

»Jeg har stolt af det, jeg har gjort,« siger Boris Johnson, der blev både konservativ partiformand og premierminister i 2019.

Han peger bl.a. på, at han gennemførte brexit samt, at han fik Storbritannien gennem coronapandemien – med den hurtigste udrulning af vacciner i Europa.

Men i politik er ingen tilnærmelsesvis uerstattelig, siger Boris Johnson, der tydeligvis var skuffet.

»Det er sørgeligt at opgive det bedste job i verden,« siger han.

Det Konservative Parti holder partikongres til oktober, men forventningen er, at den nye konservative leder vil være på plads til den tid.

Sommeren igennem forventes kandidater inden for Det Konservative Parti at konkurrere om pladsen som leder af partiet og premierminister.

»Det darwinistiske valgsystem vil levere en ny leder,« siger Boris Johnson.

Boris Johnson var gennem længere tid en presset herre. Skandaler har hobet sig op, og det har gjort ham mere og mere upopulær i sit eget parti.

Siden tirsdag er flere end 50 seniorministre, juniorministre og politiske rådgivere trådt af grundet mistillid til Boris Johnson.

Den seneste sag, som angiveligt skulle have fået flere ministre til at smutte, drejer sig om et konservativt medlem af Underhuset ved navn Chris Pincher. Boris Johnson udpegede Pincher til den ledende post som Deputy Chief Whip i Det Konservative Parti, selvom premierministeren kendte til en sag, hvor Pincher angiveligt havde krænket to mænd til en fest London.

Det skal ses i lyset af den såkaldte party-gate om fester på Downing Street under coronanedlukningen i Storbritannien. Her modtog Boris Johnson en bøde af politiet for at overtræde sine egne regler for nedlukningen.

Efterfølgende overlevede Boris Johnson et mistillidsvotum. Ifølge reglerne i Det Konservative Parti betyder det, at Boris Johnson er fredet for en ny mistillidsafstemning indtil juni næste år. Men efter internt pres efter Pincher-sagen har Boris Johnson nu selv valgt at træde af.

Der vil blive offentliggjort en præcis plan for valget af den næste konservative leder i næste uge, siger Boris Johnson.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.