Minister gav forkert oplysning: Kendte til milliardbehov i PostNord i december

S og DF kritiserer transportminister Ole Birk Olesen (LA) for ikke at have delt sin viden om PostNords kapitalbehov. Selv afviser han at have givet modstridende oplysninger.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) og en række embedsmænd i Transportministeriet blev allerede den 19. december sidste år orienteret om, at det kriseramte PostNord havde brug for at få tilført over to milliarder kr. for at få forretningen på ret kurs. 

Oplysningerne blev givet af PostNords ledelse og bestyrelse under et møde i Transportministeriet, fremgår det af udkastet til mødereferatet fra ministeriet selv.

Alligevel har Ole Birk Olesen i en redegørelse for forløbet og i et interview på TV2 oplyst, at der ikke kom konkrete tal på bordet under mødet. Og det øger nu presset på ministeren i den allerede højspændte sag, hvor Ole Birk Olesen anklages for at have tilbageholdt vigtige oplysninger for Folketinget.

I redegørelsen, som Ole Birk Olesen i denne uge har udleveret til Folketingets postforligskreds, står der følgende om mødet med PostNord-toppen den 19. december:

Fakta: Sagen Kort
  • PostNord er ejet af den danske og svenske stat i fællesskab. Selskabet blev skabt i 2009 med en sammenlægning af Post Danmark og det svenske Posten AB.
  • Siden årtusindskiftet er brevforsendelserne i Danmark faldet med cirka 80 procent. Posthuse er lukket i stor stil og portoen er steget.
  • I februar fremlagde PostNord et regnskab for 2016 med et underskud i milliardklassen. Derfor beder PostNord nu ejerne om 2,3 mila. kr. til en redningspakke.
  • Da den svenske stat ejer 60 procent af selskabet, skal skatteborgerne i Sverige stå for cirka 1,4 mia. kr, hvis ejerforholdet ikke ændres. De danske skatteydere skal betale de restende 900 mio. kr.
  • De næste fire år vil PostNord skære 3.500-4.000 fuldtidsstillinger. Samtidig lægger PostNord op til, at danskere kun kan modtage almindelige post én gang om ugen.
  • PostNord Danmark har 10.000 ansatte, og selskabet har siden år 2013 foretaget reduktioner svarende til cirka 3000 fuldtidsstillinger.
Kilde: PostNord/ritzau/
»Her præsenterer virksomheden – foruden nøgletal – en oversigt med foreløbige tal for de samlede omkostninger, herunder omkostninger til ansatte på særlige vilkår. Ledelsen omtaler et finansieringsbehov, men uden konkrete tal. Et bidrag fra ejerne nævnes ikke direkte, men det følger af måden, hvorpå de mulige finansieringskilder nævnes af ledelsen.«

Onsdag aften gentog Ole Birk Olesen påstanden om, at der ikke blev nævnt konkrete tal under mødet den 19. december:

»Vi fik lige inden jul besked om, at PostNord måske ville få brug for nogle penge, uden at der blev sat beløb på,« sagde han til TV2.

Men i Transportministeriets eget mødereferat står der sort på hvidt, at PostNord satte konkrete beløb på pengekniben og gjorde det klart, at virksomheden ikke selv ville kunne finde pengene:

»Hvis transformationen (redningsplanen i PostNord, red.) gennemføres, vil det medføre et negativt cash flow i Post Danmark på ca. 2 mia. svenske kr.  i transformationsperioden samt omstruktureringsomkostninger på ca. 3,5 mia. svenske kr. til ansatte på »særlige vilkår«, dvs. i alt omkostninger på cirka 5,5 mia. svenske kr.,« står der i referatet.

PostNord oplyste videre:

»At PostNord har analyseret koncernens økonomi, og resultatet er, at PostNord ikke vil kunne finansiere alle transformationsomkostningerne. PostNord vil alene kunne finansiere det løbende negative cash flow på cirka 2 mia. svenske kr.«

Det efterlader altså et milliardhul i PostNords økonomi.

Senere på mødet understregede PostNords bestyrelsesformand, Jens Moberg – ifølge mødereferatet – at PostNord havde behov for »et kapitalindskud fra ejerne« – altså Danmark og Sverige – hvis redningsplanen skulle gennemføres.

Alligevel gik der ifølge ordførere seks uger, før Folketingets forligskreds blev orienteret om alvoren af PostNords økonomiske problemer. Det har ad flere omgange fået ordførere fra både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti til at kritisere transportministeren for at tilbageholde oplysninger om krisen i den nordiske postgigant.

Ole Birk Olesen har onsdag morgen forsvaret sig med, at han ville være sikker på, at tallene og forudsætningerne var i orden, inden han informerede forligskredsen. Og PostNords kapitalbehov viste sig da også ved nærmere undersøgelse af være mindre end først vurderet: Milliardbehovet faldt fra 2,7 mia. kr. til 2,3 mia. kr.

Alligevel kritiserer Dansk Folkepartis transportordfører Kim Christiansen og Socialdemokratiets postordfører Christian Rabjerg Madsen (S) transportministeren for ikke straks at have orienteret de andre partier i Folketinget, da han blev bekendt med PostNords ønske om en milliardindsprøjtning fra sine ejere for at redde forretningen:

»Sagen er gået fra slem til værre for ministeren. Det er stærkt, stærkt kritisabelt og et meget stort tillidsbrud,« siger Christian Rabjerg Madsen (S) til Ritzau.

Kim Christiansen stemmer i:

»Vi ved, at der har været et møde den 19. december, hvor det står klart, at den er rivegal med PostDanmark, og der burde ministeren have indkaldt forligskredsen med det samme frem for at vente til 9. februar. Vi vil gerne vide, hvorfor der skulle gå 6-7 uger, inden han indkalder forligskredsen. Det er ikke den normale måde at arbejde på,« siger han til Jyllands-Posten.

Transportministeren sagde på P1 her til morgen, at ministeriet ville sikre sig, at tallene var i orden, inden de gav oplysningerne videre til jer. Er det ikke en fair prioritering?

»Jo, men man kunne jo godt indkalde ordførerne, og så bibringe dem den viden, som man trods alt har. Og så kan man jo sige, at nu vil vi præcisere tallene, og så holde jer løbende orienteret. Det ville have været en ordentlig måde at gøre det på, frem for at ordførerne i 6-7 uger går og tror, at det man har aftalt i november stadigvæk er gældende: nemlig at posten nok skal klare skærene, selvom det vil tage lidt længere tid end først tiltænkt.«

Ole Birk peger på, at det beløb, som PostNord påtænkte at bede om blev »væsentligt ændret« i ministeriets behandling af sagen i løbet af januar. Viser det ikke, at det var fint, at han ventede med at orientere jer?

»Overhovedet ikke. Den proces kunne man godt have lavet sammen med forligskredsen og sagt, at der er et problem, og at der vil komme et kapitalkrav fra PostNord. Det kan være i størrelsesordenen 2-3 mia., og nu vil vi så kigge på, hvad tallet præcist er. Det kan jeg slet ikke se, hvorfor man skulle vente med at sige,« siger Kim Christiansen.

Hvilken forskel gør det, hvornår i bliver orienteret, når I alligevel først får det endelige tal nu?

»Det handler da om, hvorvidt man er orienteret eller ikke orienteret. Jeg kunne godt have gået ud i juledagene og sagt, at det går fint med PostNord efter at vi i november rettede lidt op. Så ville jeg have udtalt mig stik imod den virkelig verden. Så selvfølgelig ville det være relevant at orientere forligskredsen. Der er slet ikke nogen undskyldning for ikke at orientere forligskredsen.«

Hvilke konsekvenser vil i drage af den kritik, du her kommer med?

»Det vil jeg slet ikke lægge mig fast på nu. Vi afventer et møde tirsdag (den 14. marts, red.), hvor vi vil give Ole Birk Olesen mulighed for at forklare sig.«

Har I stadig tillid til ministeren?

»Jamen, vi har den minister, som vi nu engang har. Vi har rejst noget kritik af hans måde at håndtere den her sag på, det håber jeg på, at vi bliver klogere på tirsdag.«

Ud over at bede ejerne (Sverige og Danmark) om i alt 2,3 mia. danske kr. planlægger PostNord at skille sig af med 3.500-4.000 medarbejdere i de kommende fire år. Hele postkoncernens produktionsmodel skal lægges om i et forsøg på at skabe balance i økonomien.

Ole Birk Olesen har valgt at kommentere sagen skriftligt. I en pressemeddelelse afviser han, at han har udtalt sig modstridende i PostNord-sagen.

»PostNord satte ikke tal på, hvor meget selskabet mente, at den svenske og den danske stat bør bidrage med, og hvor meget andre kilder forventedes at bidrage med. Det er det spørgsmål, der adresseres i notatet, og det var det, jeg udtalte mig om i går,« skriver han blandt andet.

Ministeren hæfter sig ved, at PostNord opgav de samlede forventede omkostninger ved redningsplanen.

»Der var en forskel mellem de samlede omkostninger og det beløb, virksomheden selv umiddelbart vil kunne finansiere. Denne forskel vil kunne håndteres på forskellig vis - ved træk på kreditfaciliteter, ved at optage nye lån, ved at staten overtager ansvaret for de tidligere tjenestemænd eller ved direkte bidrag fra ejerne.«

Han tilføjer, at han ser frem til at kunne drøfte sagen i dybden på mødet med ordførerne på tirsdag.

Læs også