Medarbejder i Rema 1000: Uden dette job var jeg røget på psykiatrisk igen

»Hvorfor dog bruge penge på at købe en ny, når jeg nu kan lave den?«

Sådan lyder det en forårsmorgen fra Michael Jørgensen til chefen, købmand Lise Leander i Rema 1000-buikken, der ligger i Aarhusforstaden Stavtrup. 

Han har fat i en elektronisk spritdispenser, som står ved indgangen til kunder, der vil have hænderne renset inden indkøbet. Lise Leander og andre af medarbejderne kunne ikke få den til at virke og var indstillet på, at den måtte udskiftes. 

Efter nogle minutters indsats med batteriskift, rensning og andre teknikaliteter udført af Michael Jørgensen er apparatet kørende igen. Det i ”hans” butik, som han kalder discountforretningen, hvor han har job 15 timer om ugen. Der er han kollega til 51 andre inklusiv chefen, Lise Leander.

Michael Jørgensen er én af 11 beskæftigede i butikken, som er der på forskellige ordninger, da de ikke kan arbejde på fuld tid. De er på kanten af arbejdsmarkedet, som Rema 1000 kalder det. Netop det at skabe job til den gruppe danskere indgår i discountkædens arbejde med inklusion, diversitet og social ansvarlighed.

PROBLEM

51-årige Michael Jørgensen har i syv år været en del af medarbejdergruppen hos Rema 1000 i Stavtrup. Lise Leander valgte at tage ham ind, uagtet at han da kom med voldsomme reaktioner efter angst og depression. 

Siden har Michael Jørgensen haft Rema 1000-jobbet som en vigtig del af livet. Han arbejder der bl.a. sammen med ægtefællen, der også er ansat på en beskæftigelsesordning.

»Hvis Lise ikke havde taget mig ind, var jeg røget direkte ind på psykiatrisk igen. Det her job har flyttet mig og bl.a. betydet, at jeg er blevet medicinfri igen. Her kan jeg yde en indsats og betragtes på lige fod med kolleger,« fortæller Michael Jørgensen.

Rema 1000 arbejder med forløb inden for ordninger med både flex- og skånejob. Desuden sker det med ordningen Klapjob under foreningen Lev, der de seneste 11 år har skabt 5.200 skånejob. 

Rema 100 er den største samarbejdspartner for Klapjob. I 2022 blev der etableret 620 forløb, 150 af dem hos discountkæden.

Målet i den ordning er at etablere jobpladser til borgere med kognitive udfordringer - med alt fra autisme til ADHD eller hjerneskade. Ifølge projektchef Claus Bergman kan disse mennesker have det vanskeligt med det danske arbejdsmarked – og her spiller dagligvarehandlen faktisk en rolle.

»Detailhandel, der kan rumme det, er på mange måder oplagt. Vi er et land med en høj mindsteløn, og derfor kan det være svært at få folk på kanten af arbejdsmarkedet ind i normale job. Med en ordning, hvor de får løn i forhold til den ydede indsats kombineret med for mange af dem førtidspension, giver det mening for alle parter,« mener Claus Bergman.

LØSNING

I Rema 1000-butikken i Stavtrup lidt uden for Aarhus er købmand Lise Leander enig. Hun anerkender, at der skal en indsats til i begyndelsen for at skabe rum og plads til medarbejdere, der af den ene eller anden grund er på kanten af arbejdsmarkedet.

»Det er oplagt gøre en indsats, som også giver mig og butikken noget. Men det er afgørende ikke bare at sige ja til at lave et forløb og tænke, at det er billig arbejdskraft. Det kræver også noget af alle at have kolleger med visse udfordringer. Men jeg er glad for, at vi har ressourcerne til det og stor gavn af den indsats, som alle yder på hver deres måde. Om det så er at fylde varer op i bestemte dele af butikken, lager eller andet,« fortæller Lise Leander.

Hun understreger dog, at uagtet den store velvilje er der også nogle gange, at hun siger nej til at tage en ind. Det af respekt for de medarbejdere, der allerede er der. 

»Hvis vi siger ja, skal det lykkes, og alle være enige om, at vi sammen kan få endnu én ind.« 

RESULTAT

Rema 1000 Danmark har valgt som led i discountkædens ansvarlighedspolitik at have fokus på inklusion. Kæden har aktuelt 364 danske butikker, som drives af selvstændige købmænd. Derfor er det op til den enkelte butik, om den vil engagere sig i forløb med mennesker på kanten af jobmarkedet. 

Rema 1000 opgør, at 15,4 pct. af de 15.2000 ansatte i fjor var i særlige beskæftigelsesforløb – skåne-, fleks eller klapjob. Det spænder fra fysiske handicaps til bl.a. autisme eller andet. 95,9 pct. af butikkerne har sådanne medarbejdere ansat.

HR-direktør Michael Skou fastslår, ambitionen ikke er at lave håndfaste måltal for inklusionsarbejdet. Og der er heller ikke krav til alle butikker på området.

»Det afgørende er, at der skabes gode, individuelle forløb, som købmænd og kolleger tager på sig samt kan se sig i. Vi arbejder jo ikke kun med discountvarer, men også mennesker i detailhandlen. Vi er en værdidrevet virksomhed med et positivt menneskesyn, der ser forskellighed som en styrke. Alle mennesker har et potentiale – uanset baggrund, « mener Michael Skou.

Han peger på, at netop medarbejdere fra kanten af arbejdslivet gør en forskel i butikkerne:

»Mange af dem har stort fokus på, at alt i butikkerne skal stå snorlige. Netop deres indsats betyder derfor meget i en branche med højt tempo. Indsatsen med inklusion er en succes, når et menneske på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. Om det så er hos os eller andre, er jo ikke afgørende. Det kræver tid og ressourcer at tage hånd om og lave individuelle løsninger. Omvendt giver det yderst loyale medarbejdere og dermed en tilfredshed for alle.«

Rema 1000 Danmark oplyser, at i ordningen med klapjob meldes om en fastholdelse på 70 pct efter seks måneder, for de som kommer i praktik på den ordning. 82 pct. af de praktikforløb bliver til et job.