New Articles

har du tid til en kop kaffe?

På alle tidspunkter af en arbejdsdag bliver der arrangeret millioner af kaffeaftaler af forretningsrejsende, studerende og andre opportunister med en ledig stund.

Hver uge modtager jeg henvendelser fra forskellige mennesker, som jeg ikke kender, der gerne vil drikke en kop kaffe med mig. Læsere sender mig e-mails for at fortælle, at de kommer til London i forretningsøjemed og gerne vil aflægge mig et besøg på Financial Times’ kontor.

Folk kontakter mig, fordi de gerne vil have min mening om en bog, de har skrevet, eller om en virksomhed, som de er i gang med at stifte. Studerende vil gerne mødes med mig med henblik på få noget gratis vejledning på deres arbejde. Så er der den linde strøm af afsporede, overoptimistiske mennesker i 20’erne, som foreslår at mødes over en kop kaffe, så jeg kan rådgive dem om, hvordan de får en fod inden for i journalistikken. Man behøver ikke at være journalist for konstant at blive spurgt til råds på denne måde. Enhver kan finde nogens e-mail; enhver kan foreslå at mødes over en kop kaffe.

På alle tidspunkter af en arbejdsdag bliver der arrangeret millioner af (for det meste formålsløse) kaffeaftaler af forretningsrejsende, studerende og andre opportunister med en ledig stund, som udfylder huller i deres egen kalender ved at overtegne fremmedes kalender.

I mit tilfælde er der ikke noget åbenlyst at vinde ved disse møder. Jeg har desværre ingen job, jeg kan tilbyde, jeg har intet vanvittigt interessant at sige til læseren andet end: »Goddag, har du lyst til at se vores kantine?« Jeg har normalt ingen intention om at skrive noget om andres bøger eller forretningsforetagender, og jeg er ikke specielt god til at hjælpe studerende med deres projekter.

Så hvordan skal jeg håndtere disse forespørgsler? Et uforbeholdent ”nej” er for hårdt og kontant. At sige ”ja” føles behageligt imødekommende i øjeblikket, men det ender uvægerligt med, at man fortryder og fordømmer sig selv for at have sagt ja i et svagt øjeblik. Så er der kun tilbage at lade være med at svare, hvilket klart er den letteste men også mest uforskammede valgmulighed.

Min strategi er ikke at have en strategi. Hvordan jeg svarer eller ikke svarer, afhænger helt af mit humør den dag, hvor jeg modtager folks e-mails. De eneste henvendelser, hvor jeg næsten altid går med til et møde, er fra spirende journalister, som enten er venner med mine børn eller mine egne venners børn.

Jeg indrømmer, at det er nepotisme, men det er også en del af den menneskelige natur. Forleden hørte jeg om en bedre metode til at rationere den tid, man tilbringer på fremmede, som eksperten i sociale medier Debbie Horovitch bruger. Hun beder alle, der henvender sig, om at udfylde et ansøgningsskema, hvor de skal skitsere de spørgsmål, som de ønsker svar på. Dette gør det muligt for hende at frasortere de mest useriøse henvendelser og beslutte sig for, hvem der er værd at møde.

Det smukke ved dette system er, at det tvinger folk til at gøre deres hjemmearbejde. Det giver et mere sagligt grundlag for at sige ja eller nej. Det er mere høfligt og mere fair end slet ikke at sende et svar.

Denne teknik har imponeret Dorie Clark fra Duke University i North Carolina i USA i en sådan grad, at hun selv bruger den og har skrevet et blogindlæg om det for Harvard Business Review. Det er fantastisk, siger hun, fordi man som regel ikke hører mere fra folk igen, når man sender skemaet til dem.

Der er dog en hage ved det. Enhver, som modtager et sådant skema, må uden tvivl tænke, at man er en opblæst, selvfed principrytter – hvilket sikkert også er årsagen til, at de aldrig vender tilbage igen.

Men der er endnu en hage ved det, som vejer tungere. Jeg tvivler faktisk på, at disse ansøgningsskemaer får frasorteret mest useriøse henvendelser. Desværre er det ofte de mennesker, der er mest ivrige efter at møde en, som man har mindst lyst til at tilbringe tid med, men samtidig vil det helt sikkert også være dem, der gør sig mest umage med at udfylde skemaet korrekt.

Derfor har jeg udtænkt et bedre system. Én gang om ugen mødes jeg kort en med en fremmed, som jeg vælger tilfældigt – eller hvis jeg skal være ærlig – ud fra de e-mails, der vækker min interesse.

Nu, hvor jeg tænker over det, behøver kaffemøder faktisk slet ikke at være formålsløse. For det første ved man aldrig hvilke møder, der viser sig at være brugbare, og hvilke, der ikke er. Jeg har ofte fået gode idéer fra folk, hvor jeg mindst havde ventet det.

For det andet er det  at møde unge mennesker, der gerne vil være journalister, mere nyttigt for mig, end det er for dem. Det minder mig om, at jeg skal være agtpå<DB>givende og uendeligt taknemmelig over, at jeg er i 50’erne og ikke i begyndelsen af 20’erne.

Det bedste af det hele er, at jeg nu også er begyndt at finde ud af, at mødet med mine læsere heller ikke behøver at være ufrugtbart – faktisk er der meget, som tyder på det modsatte.

For nylig læste jeg en interessant forskningsartikel, som viste, at kokke laver mere velsmagende mad, når de kan se, hvem der skal spise den. Hvis kokkene i forsøget kunne se deres kunder, så blev det færdige måltid bedømt som værende 10 pct. mere velsmagende.

Jeg kan ikke se, hvorfor det samme ikke også skulle gøre sig gældende for skribenter. Hvis mine læsere mener, at denne klumme kunne have været 10 pct. klogere, sjovere og mere interessant, ved de også, hvem de skal bebrejde – sagen er nemlig den, at jeg siden sidste uge ikke har drukket kaffe med nogen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.