En lav rente er ikke nok

JAPAN

Japan har, som bekendt, valgt at kæmpe sin vej tilbage mod den positive vækst ved at skabe inflation. Alligevel overraskede landets centralbank Bank of Japan (BOJ) i sidste uge.

Netop som amerikanerne er ved at afslutte deres årelange ekstremt ekspansive pengepolitik, åbner BOJ nu rigtigt for sluserne. Centralbanken i Japan vil hvert år øge sin balance med det, der svarer til 15 pct. af landets samlede bnp. Det er særdeles store summer, som det handler om, for man skal påtænke, at Japan er verdens fjerde største økonomi. Til sammenligning udgør den amerikanske centralbanks aktiver ca. 25 pct. af USA’s bnp, hvor det i Japan allerede er over 50 pct. Dertil kommer nu en årlig ekspansion på 15 pct., hvor man også øger den gennemsnitlige løbetid på de obligationer, som BOJ opkøber. Det fremtidige gennemsnit bliver 10 år mod de nuværende syv år. I realiteten gennemtvinger centralbanken en rentesænkning endnu længere ud på rentekurven. Glæden er naturligvis stor i det globale aktiemarked, hvor adgangen til billig finansiering stadig er afgørende.

KINA

Det nyligt afholdte plenummøde i Kinas kommunistparti havde stor fokus på korruption og bekæmpelsen af samme. At det får stor opmærksomhed er der ikke mange, som er uenige i, heller ikke i Kina. Siden den nuværende kinesiske præsident Xi tiltrådte, har dette været et meget centralt område i hans politiske plan. Men Kina behøver langt mere end blot korruptionsbekæmpelse. Derfor manglede plenummødet hele det videre arbejde fra den igangsatte reformproces. En del af reformprocessen er at åbne Kinas økonomi yderligere for udenlandske virksomheder og investeringer, og her sker et nyt tiltag. Kina sænker antallet af erhvervssektorer, hvor det er påkrævet, at et udenlandsk selskab har en kinesisk partner for at kunne operere i Kina.

Hidtil har det fortsat været et krav inden for 79 erhvervssektorer, men det reduceres til 35. Man skal bemærke, at de sektorer, hvor der nu kan være fuldt udenlandsk ejerskab, primært er små specialiserede områder eller i segmenter, hvor der i forvejen er kraftig konkurrence. Sandheden bag åbningen er, at Kina håber på, at det kan mindske antallet af kinesiske investeringer i udlandet, som blokkeres af vestlige regeringer.

INDIEN

Efter parlamentsvalget i maj i Indien har der været en mærkbar anderledes positiv stemning. Måske har specielt den positive psykologiske effekt blandt forbrugere og i erhvervslivet været den største ændring så vidt. Interessant nok har stemningsskiftet tydeligvis medført et stigende privatforbrug. Den nye premierminister Modi har egentlig ikke direkte italesat et opsving i privatforbruget, som flere europæiske regeringsledere forgæves har forsøgt de seneste år.

 Modis valgsejr var så massiv, at det i sig selv skabte en bølge. Men på et tidspunkt så skal den samme bølge afløses af reelle ændringer og fundamental fremgang i økonomien. Der er blevet gennemført reformer, men i mit firma forbliver holdningen, at reformerne er for små og få. Spørgsmålet er, om Indiens forbrugere kan fortsætte bølgen, eller om den flader ud igen. Det sidste er en stigende risiko, for i september faldt bilsalget med en pct. i forhold til året før.

Dette var uventet efter fire måneder med en robust stigning, hvilket har givet nervøse kommentarer fra flere økonomer.

TYSKLAND

Tyskland rammer for alvor overskrifterne med svage økonomiske meldinger, hvilket efter min mening er en af de største bekymringer i Europa – foruden den sydeuropæiske gæld. Nu er det langtfra, at den tyske økonomi er ved at forsvinde i et sort hul. Dog skal man blot huske, at bnp-væksten gennem længere tid har været ganske lav.

I realiteten er det forventningerne om højere vækst, der har holdt optimismen oppe. Faldet i optimismen er tiltagende, hvilket IFO-indekset i grafik 1 viser. Indekset er et reelt forventningsbarometer til fremtiden, men man kan ikke se det, som en direkte forudsigelse af væksten. De store tyske eksportvirksomheder vejer tungt i indekset, så deres del i indekset kan lige så vel være et udtryk for den globale aktivitet. Desuden reagerer tyskerne hurtigere og kraftigere på krisetegn, hvilket afspejles i IFO-indekset.

Når disse usikkerhedsfaktorer er trukket fra, så er det desværre ikke til at bortforklare mere – også i Tyskland stiger den økonomiske modvind. Fordi tyske eksportvirksomheder har stor vægt i indekset, så hjælper det som regel når euroen falder mod dollaren, da det er en fordel for de tyske eksportører.

USA

Netop dollaren har opmærksomhed i finansmarkedet. Der er tydeligvis opstået større appetit for verdens klassiske reservevaluta. Selvom obligationsrenterne i USA er lave, er de højere end mange andre steder i verden, specielt i Japan og Europa. Det vil over tid give en bevægelse af kapital mod USA, som man oplever nu.

Derfor er det min vurdering, at dollaren vil stige yderligere over for danske kr., selvom kursen er kommet pænt op på det seneste, som grafik 2 viser. Mit bud er en dollarkurs på ca. 6,20 inden årets udgang. Grundlaget for forventningen er primært kapitalbevægelser i obligationsmarkedet som beskrevet. At der er højere vækst i USA end den øvrige vestlige verden er helt uden tvivl, men væksten i sig selv, vurderer jeg ikke, tiltrækker usædvanligt mange investeringer ind i dollaren.

Resultatet af midtvejsvalget natten til onsdag forventer jeg ikke ændrer synderligt ved dollarens øjeblikkelige popularitet, da udfaldet ikke overrasker.

Selv lægger jeg mærke til, om den amerikanske centralbank skulle øge sin retorik omkring den stærke dollar, for de begyndte allerede i sidste måned. Kommer der stærke kommentarer, begynder dollaren at svinge meget mere i en periode.

Lundgreen’s Capital rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind- og udland. Firmaet er repræsenteret i Danmark og Kina.