Indsigt

Danske Bank tog villigt imod stråmanden fra Parkvej

I en beboelsesejendom i Taastrup boede på papiret en stribe direktører. Til fælles for flere af deres selskaber var, at millioner susede igennem deres konti hos danske banker og forsvandt, før de endte i konkurser med moms- og skattegæld på mere end 100 mio. kr. Ifølge eksperter har bankerne ikke været gode nok til at bremse moms- og skattesvindlere.

Gangen i stuen på Parkvej 30 i Taastrup, hvor den dengang 23-årige  Paulius Vitkus boede, da han oprettede en millionkonto i Danske Bank. Foto: Stine Bidstrup.

Med sin sparsomme belysning og mange døre virker korridoren ind til etværelseslejlighederne en anelse skummel. Da Finans lægger vejen forbi, er flere af opgangens postkasser brudt op. Andre er så fyldt, at reklamerne stritter ud i luften. Men selvom lejlighederne er små, og beliggenheden bag et højt plankeværk på Parkvej i Taastrup kunne være bedre, er der noget helt særligt ved den beskedne toetagers ejendom.

Det er de store efterladte skatteregninger fra de nu forsvundne direktører, der gennem de seneste år har haft adresse her. ..

Læs også
Top job