Indsigt

Elon Musk har gang i endnu et kæmpeprojekt: 42.000 satellitter og internet til alle på kloden

SpaceX og Elon Musk har slået et stort brød op, som andre har knækket nakken på: At sende mange tusind satellitter op, så hele kloden kan få hurtigt internet. Det handler om at rejse penge til turen til Mars.

En portion Starlink-satellitter sendes op med SpaceX-raket den 20. januar 2020. Nu har SpaceX sendt ti raketter op med satellitter i drift, så det samlede antal nærmer sig 600. Foto: SpaceX

I tirsdags skete det igen. Som en stor lyskæde, der er skudt ud i rummet – eller julemandens kane med 57 anhængere, hvis man tror på den slags – blev 58 nye satellitter sendt afsted over stjernehimlen. Set med rumfartsbriller en ret ekstraordinær begivenhed. Bortset fra at den slags nu er blevet hverdag.

Det var nemlig den tiende opsendelse i Elon Musks gigantiske Starlink-projekt, og opmærksomheden var derfor begrænset. Men nede på jorden begyndte der at ske noget...

Læs også
Top job