Aktier

Aktier/åbning: Fald til Mærsk og Novozymes i let positivt marked

En sænket anbefaling sender Novozymes ned i et let positivt C25-indeks mandag morgen, hvor investorerne fortsat ser ud til at være bekymrede på grund af truslerne om en handelskrig fra den amerikanske præsident, Donald Trump.

Fra handelsåbningen faldt C25-indekset marginalt, men godt 15 minutter inde i mandagens handel har det rettet sig og ligger til en stigning på 0,1 pct. til 1118,60.

Det sker, efter at der mandag har været brede fald i Asien, mens det amerikanske marked både lukkede med plusser og minusser i fredags. Imidlertid peger den amerikanske futureshandel mod fald i eftermiddag.

Det sker særligt på grund af frygten for mulige konsekvenser fra Donald Trumps trusler om at indføre told på import af stål og aluminium. Frygten ser endda ud til at være så stor, at den skubber weekendens politiske begivenheder fra Europa i baggrunden.

- Trump spiller hovedrollen som skurk og i mindre biroller ses Merkel og italiensk politik, når scenen skal sættes på de finansielle markeder. Italiensk økonomi er mere cirkus og retorik end politik, og genvalget af Merkel var ventet på et eller andet tidspunkt.

- Hvad Trump kan finde på, og hvordan Kina og Europa vil reagere herpå, er de store ubekendte, siger investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet.

Blandt de danske selskaber er der fokus på Novozymes, der har fået sænket anbefalingen af JPMorgan til "undervægt" fra "neutral" ifølge Bloomberg News. Kursmålet er i samme ombæring skruet op til 270 kr. fra 265 kr. for Novozymes-aktien, der starter med et minus på 0,4 pct. til 306 kr.

Også rederiet Norden har fået ændret en af sine anbefalinger, da Nordea nu anbefaler "køb" af aktien mod tidligere "hold". Kursmålet fastholdes på 152 kr., viser data fra Bloomberg.

Rederiet, som stiger 2,2 pct. til 119,40 kr., er klar med regnskab for fjerde kvartal tirsdag morgen. Opmærksomheden vil især rette sig mod forventningerne til 2018 efter Trumps meldinger om indførelsen af straftold på aluminium og stål.

Netop Trumps trusler om toldkrig fik fredag også betydning for nogle af de større danske virksomheder, herunder A.P. Møller-Mærsk, som lukkede 4,5 pct. lavere for B-aktiens vedkommende. Ud over toldbekymringerne var rederiet påvirket af nyheden om faldende priser på containerfragt i den forgangne uge.

Mandag fortsætter den negative kursudvikling for den danske koncern, da B-aktien falder med 0,8 pct. til 9550 kr., hvilket er nok til at sende Mærsk i bunden af C25-indekset.

I toppen af det danske eliteindeks ligger Bavarian Nordic med et plus på 1,5 pct. til 242,80 kr. - dog uden selskabsnyt.

Endelig bliver der mandag spejdet mod United International Enterprises (UIE), som fremlægger regnskab for fjerde kvartal og derved for hele 2017. UIE, som ligger uændret i 1295 kr., har senest udmeldt en forventning om et nettoresultat for 2017 - målt på aktionærernes andel - der er højere end i 2016. Dengang endte det på 39,5 mio. dollar.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.