Aktier

Asien: Stigninger efter fornyet håb om løsning på handelsstrid

De asiatiske aktiemarkeder er kommet tilbage efter tidlige tab, og de fleste markeder kryber højere, efter at USA's præsident, Donald Trump, forudsiger en "stor aftale" med Kina om handel, efter meldinger om at USA forbereder takster for al resterende kinesisk import i begyndelsen af december.

Trumps melding kom i et Fox News-interview, til trods for at diskursen mellem Washington og Beijing synes øget inden et planlagt møde mellem de to landes præsidenter i forbindelse med G20-topmødet i Argentina i næste måned.

- Det virker, som om markedet har fejlfortolket Trumps kommentarer, og at vi derfor ved et uheld har fået stigninger baseret på lettelse. Jeg tror ikke, at kineserne kommer til festen for hans skyld, siger handelschef Nick Twidale fra Rakuten Securities i Sydney til Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavets aktier uden for Japan stiger 0,2 pct.

I Japan stiger Nikkei-indekset 2,0 pct., mens det brede Topix-indeks øger 1,8 pct.

Investorerne i Kina hæfter sig ved en svækkelse af yuan, der afbøder en del af virkningen fra de amerikanske tariffer.

- Optimismen kan vise sig misplaceret. Selv en svækkelse på 10 pct. af yuan kan ikke opveje den forventede effekt af en takstforøgelse. Og det er uden de eksterne effekter fra reduktion i erhvervslivets tillid og skader på den regionale forsyningskæde, siger analytiker Jingyi Pan fra IG i Singapore til AP.

Shanghai Composite stiger 0,7 pct., mens CSI 300-indekset ligger med et plus på 1,0 pct.

Hongkongs Hang Seng-indeks falder derimod 0,2 pct.

Futures for de store amerikanske aktieindeks ligger med stigninger på 0,6-0,8 pct.

Læs også
Top job