Aktier

Olien og Fed sendte USA-aktier ned

De amerikanske aktier fortsatte fredag med den negative stemning, som også påvirkede markedet torsdag. Der var tale om et bredt udsalg, hvor de fleste sektorer oplever tilbagegang. Baggrunden var endnu et fald i olieprisen, vækstbekymringer og USA's centralbanks standhaftige pengepolitik.

Artiklens øverste billede
Foto: AP/Richard Drew

Det brede S&P 500-indeks faldt med 0,9 pct., mens Dow Jones-indekset mistede 0,8 pct. Værst gik det dog for teknologitunge Nasdaq, som faldt tilbage med 1,7 pct.

Tilbagegangen skyldtes blandt andet bekymring for Kinas vækst og meldingen torsdag fra USA's centralbank, Federal Reserve, også kaldet "Fed". Banken fastholdt sin rente, men gentog behovet for "yderligere gradvise forhøjelser" af renten, hvilket aktiemarkedet traditionelt ikke bryder sig om.

Samtidig faldt olieprisen igen fredag - for tiende handelsdag i træk. Torsdag gik oliemarkedet ind i bear-territorium, da prisen var faldet mere end 20 pct. fra den seneste top i starten af oktober.

- Når olien ikke har det godt, så har de amerikanske aktier det ofte heller ikke. Vi har set et ret markant olieprisfald, fordi man er bange for globale vækst, og samtidig har USA også løsnet op ved at tillade import fra Iran, siger Lars Skovgaard Andersen, seniorstrateg i Danske Bank.

- De økonomiske data fra Kina betyder, at investorerne er bange for væksten. Det rammer råvarerne. Så tager man gevinsten hjem, og den har man i teknologiaktierne. Det forstærker hinanden.

Han ser dog ingen grundlæggende grund til, at investorerne skal være meget mere bekymrede nu, end de skulle for få dage siden.

- Er verden blevet meget værre? Nej, og når vi får lidt ro på, så er der værdi derude, lyder det fra Danske Banks seniorstrateg.

Blandt sektorerne var der minus til 8 ud af 11 sektorer. dagligvaresektoren gik op med et plus på 0,5 pct., mens fast ejendom og forsyning begge vandt 0,1 pct.

I bunden lå derimod it-sektoren, som smed 1,7 pct. Cyklisk forbrug fulgte efter og faldt med 1,5 pct. Kommunikationsservice med de sociale medier, de traditionelle medier og teleselskaberne, fulgte lige i hælene med et minus på 1,4 pct., mens industri og sektoren for råvarer og materialer mistede henholdsvis 1,0 pct. og 1,4 pct.

Energiaktierne faldt desuden tilbage med 0,4 pct.

På selskabsfronten stak Walt Disney Corp. ud ved at være i plus efter regnskabet for fjerde kvartal, som blev lagt frem efter lukketid torsdag. Koncernen oplevede fremgang med sine filmproduktioner og sine forlystelsesparker ligesom tv-forretningen viste vækst. Aktien vandt 1,7 pct.

Ellers stod menuen på kursfald for de store navne fredag. Apple mistede 1,9 pct., mens Microsoft faldt med 2,0 pct. Amazon gik desuden tilbage med 2,4 pct., og Alphabet, Googles moderselskab, mistede 1,6 pct. Facebook gik tilbage med 2,0 pct., og Netflix drattede 4,6 pct.

General Electric (GE) gjorde sig også særligt bemærket med et kursfald på 5,7 pct. til 8,58 dollar. Konglomeratet blev tidligere på året pillet ud af Dow Jones-indekset, for første gang i 110 år. Siden da er det ikke gået bedre. Senest har selskabet også skuffet med sit regnskab for tredje kvartal.

Fredagens store fald skyldtes dog, at investeringsbanken JPMorgan Chase har sænket sit kursmål på aktien i GE til 6 dollar, hvilket er det laveste blandt analytikerne på Wall Street.

- Selv om aktien er nede med omkring 70 pct. fra sin top over 30 dollar, så afspejler den bevægelse ikke tilstrækkeligt de fundamentale fakta, skrev banken ifølge Bloomberg News i en kommentar.

I bunden af S&P 500-indekset fandt man også to forsyningsselskaber, som er ramt af bekymring på grund af store skovbrande i Californien. PG&E mistede 16,5 pct., mens Edison International faldt 12,1 pct.

Ind imellem klemte spiludvikleren Activision Blizzard sig med et fald på 12,4 pct., da selskabet skuffede med sin prognose for fjerde kvartal.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.