Aktier

Europa/aktier: Vodafone strålede i overvejende positivt marked

Hovedparten af de europæiske aktiebørser fik tirsdag revancheret sig efter store fald i mandagens handel.

Særligt telekommunikation klarede sig godt efter positive meldinger fra Vodafone, mens der på ny var pres på tobaksproducenterne.

Den generelt positive markedsstemning styrede dog uden om børsen i København, hvor C25-indekset faldt 0,9 pct. efter en dukkert til regnskabsaktuelle Ambu på 14 pct.

Til sammenligning steg det brede Stoxx 600-indeks cirka 0,7 pct., og her tog de britiske selskaber Vodafone og BTG topplaceringerne.

Vodafone bragede i vejret med næsten 9 pct., efter at teleselskabet i sit regnskab for første halvår præciserede forventningerne.

Nu venter Vodafone for helåret en underliggende organisk vækst i driftsoverskuddet på omkring 3 pct. mod en tidligere forventning om en vækst på mellem 1 og 5 pct.

Fremgangen for Vodafone blev dog overgået af det britiske medicinalselskab BTG, der præsenterede et bedre halvårsregnskab end ventet og opjusterede forventningerne til hele regnskabsåret. BTG endte 10 pct. højere.

Værre gik det for de store tobaksaktier, efter at det forlød, at de amerikanske sundhedsmyndigheder vil gribe ind for at begrænse salget af cigaretter med smag. I Stockholm faldt Swedish Match med 7,4 pct.

På børsen i Frankfurt var der også pres på aktien i vindmølleproducenten Nordex, som måtte se sig nødsaget til at nedpræcisere forventningerne og faldt 16 pct.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.