Aktier

Europa/aktier: Britiske papirer holder stand op til brexit-nyt

Vækstbekymringer har sendt de fleste europæiske aktiemarkeder baglæns onsdag, hvor røde farver dominerer, når der kastes et blik på dagens udsving i de toneangivende indeks.

Faldene er dog relativt begrænsede - med undtagelse af i Italien, hvor det toneangivende indeks ligger 1,2 pct. lavere. Uroen i Italien skyldes, at regeringen tirsdag udfordrede EU ved at genindsende samme statsbudget, som EU tidligere har afvist.

I Tyskland og Frankrig falder de toneangivende aktieindeks begge med 0,6 pct. Til gengæld har det britiske FTSE 100-indeks rettet sig i løbet af formiddagen og ligger i et spinkelt plus på 0,02 pct.

Stigningen kommer op til eftermiddagens meldinger om brexit. Britiske nøgleministre skal drøfte den aftale, der blev færdiggjort med EU tirsdag, men som offentligheden endnu ikke kender indholdet af.

Fremgangen i det britiske marked ville endda være større, hvis ikke det var for London-børsens mange råvareaktier. Sektoren præges ifølge Reuters af bekymringer om aftagende global vækst - blandt andet illustreret ved dagens væksttal fra Tyskland og Japan, hvor økonomien skrumpede i tredje kvartal.

Det britisk noterede kobbermineselskab Antofagasta falder med 4,7 pct., og verdens to største mineselskaber, BHP Billiton og Rio Tinto, ligger 2,3 pct. og 3,3 pct. lavere.

Også olieselskaberne BP og Shell falder 0,6 pct. og 0,7 pct. efter et stort prisfald på olie tirsdag.

Et af onsdagens store lyspunkter er Coloplasts konkurrent Convatec, der stiger 6,9 pct. i London. Det sker tilsyneladende uden selskabsspecifikt nyt.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.