Aktier

USA/middag: It sikrer små plusser

De amerikanske aktier fortsætter torsdag med at rulle frem og tilbage. Tidligere kursfald er blevet afløst af små stigninger, da it-aktierne går frem.

Det brede S&P 500-indeks stiger kl. 12:05, amerikansk østkysttid, marginalt, mens Dow Jones-indekset dog falder med 0,2 pct. Teknologitunge Nasdaq stiger derimod med 0,5 pct.

Markedet er præget af flere bekymringer torsdag. I Europa fortsætter brexit med at skabe uklarheder, da fire ministre har forladt Theresa Mays regering, efter der ellers er opnået enighed om en aftale mellem Storbritannien og EU.

Desuden er der det italienske statsbudget, hvor regeringen har holdt fast i det store statsunderskud, som EU ikke vil godkende.

Der er også handelsstriden mellem USA og Kina, som rumler videre.

Torsdag har formanden for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, nedtonet de seneste måneders aktieuro i forhold til bankens beslutningsgrundlag, og dermed indikerede han, at Federal Reserve, eller bare Fed, bliver på den udmeldte rentebane med "gradvise forhøjelser". Så der er ingen hjælp til aktierne fra den kant.

- Fed vil gå hele vejen denne gang, og markedet har erkendt det hele året. Det er derfor, vi har dette rullende bearmarked, som vi har forudset. Der er ikke noget sted at gemme sig i år. Aktier, obligationer, valuta. Bestem selv, siger Mike Wilson, chefstrateg for amerikanske aktier hos Morgan Stanley, til Bloomberg News.

På sektorfronten ligger it-aktierne i top i S&P 500 med et plus på 1,4 pct., mens råvarer og materialer stiger 0,8 pct. Energi oplever et plus på 0,8 pct., da olieprisen stiger 1,2 pct.

I bunden ligger cyklisk forbrug med et minus på 1,3 pct., mens fast ejendom falder med 0,8 pct., og forsyning mister 0,6 pct.

På selskabsfronten er der torsdag plusser til Apple og Microsoft på 1,9 og 0,7 pct., mens Amazon falder med 1,4 pct.

Ellers er der fokus på regnskaber torsdag.

Cisco leverede onsdag aften bedre end ventet i tredje kvartal, mens prognosen for fjerde kvartal var lige i øjet. Det dæmpede frygten for, at netværksproducenten var ramt på kundeefterspørgslen. Aktien stiger med 4,2 pct.

Walmart opjusterede desuden torsdag morgen efter et stærkt kvartal med fremgang i både butikker og salget. Den nye prognose er samtidig over analytikernes estimater. Alligevel falder aktien med 2,3 pct., da markedet havde sat næsen op efter mere.

Butikskæden JC Penney oplever fortsat tilbagegang i salget. I tredje kvartal faldt det sammenlignelige salg, den underliggende vækst, med 5,4 pct., mens analytikerne blot havde spået en tilbagegang på 0,8 pct.

Aktien i JC Penney faldt indledningsvist med 14 pct., men er siden vendt rundt og vinder 1,6 pct.

Selskabet kæmper med at forbedre produktsammensætningen i sine forretninger for at ændre den nedadgående trend, og der er åbenbart flere, som satser på succes med det.

En anden butikskæde, Dillard's, får omvendt klø torsdag, da aktien falder med 14,9 pct. Ganske vist var omsætningen bedre end ventet, men da Dillard klarede det ved at sænke priserne og sætte varerne på udsalg allerede i august, så kostede det på bundlinjen.

Uden for regnskabsstrømmen er der torsdag også fortsat fokus på forsyningsselskabet PG&E, som er ramt af de farlige og ødelæggende skovbrande i Californien, der, ligesom sidste års brande, kan være startet af selskabets elektriske udstyr. Aktien falder torsdag med 24,0 pct. efter et minus på 21,8 pct. onsdag, et fald på 17,4 mandag og et minus på 16,5 pct. fredag i sidste uge.

En positiv historie torsdag er nyheden om, at Warren Buffetts investeringsselskab Berkshire Hathaway har investeret i storbanken JPMorgan Chase. I tredje kvartal købte investeringsselskabet en andel til en værdi af 4 mia. dollar i banken, hvis aktie stiger med 1,5 pct.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.