Aktier

Aktier/middag: NKT dumper i dybet på ellers positiv dag

Kabelproducenten NKT har en rigtig dårlig dag. Aktien falder med en femtedel efter et skuffende regnskab for tredje kvartal, en direktørafgang, nedjustering af forventningerne til indeværende år og dystre fremtidsudsigter.

- Vi har i den her regnskabssæson set, at selskaber der skuffer en smule, gerne får et kursfald på 5-10 pct. Når man så kommer med en stor skuffelse som NKT, så reagerer investorerne, siger Ole Kjær Jensen, afdelingsdirektør i Sydbank.

NKT gjorde status før børsåbning for tredje kvartal. Og de dårlige nyheder stod i kø med en nedjustering til indtjeningen i år, en prognose om et stort dyk i indtjeningen næste år og en meddelelse om, at selskabets administrerende direktør, Michael Hedegaard Lyng, fratræder med øjeblikkelig virkning.

I tredje kvartal faldt omsætningen i NKT's kabelaktiviteter opgjort i standardmetalpriser også til 286,9 mio. euro fra 303,2 mio. euro i samme periode sidste år. Det operationelle driftsresultat, EBITDA, viste også en tilbagegang til 26,1 mio. euro, efter at den post i tredje kvartal sidste år havde givet 43,8 mio. euro.

I NKT-koncernens andet forretningsben, NKT Photonics, steg omsætningen dog til 15,2 mio. euro fra 11,2 mio. euro året før, og det operationelle EBITDA voksede til plus 1,5 mio. euro fra minus 0,8 mio. euro.

- NKT har afleveret et skræk-regnskab. Og det er der ikke plads til i markedet lige nu, siger Ole Kjær Jensen.

MILDERE TONER OM HANDELSKRIG

Kabelaktien falder fredag middag med 20,3 pct. til 89,25 kr., mens eliteindekset, C25, har en god dag. Samlet stiger indekset C25 med 0,6 pct. til 1034,6. Dermed følger den danske udvikling i tråd med den amerikanske torsdag.

- Det amerikanske marked steg torsdag aften, og det er herfra vi får lidt "rebound". Man ser lige nu en mulig pause i handelskrigen mellem USA og Kina, og med G20-mødet senere på måneden, hvor de to landes ledere skal mødes, håber man på en opblødning. Og det er det, der løfter aktiemarkeder i dag, siger Sydbanks afdelingsdirektør.

Fredag middag har A.P. Møller-Mærsk sejlet sig ind i toppen af C25, og A-aktien stiger med 1,8 pct. til 8195 kr., mens B-aktien ligger med et plus på 1,7 pct. til 8760 kr. Også FLSmidth er at finde i den bedre tredjedel af indekset med en stigning på 1,6 pct. til 351,60 kr.

- Vi ser, at de cykliske aktier som Mærsk og FLS får noget medvind, når snakken om handelskrigen vender, siger Ole Kjær Jensen.

Mærsk kom med regnskab onsdag, og Kepler Cheuvreux har efterfølgende skåret kursmålet til 11.000 kr. fra 12.000 kr. Anbefalingen er stadig "køb", viser data fra Bloomberg News.

GN TAGER REVANCHE

GN Group stiger fredag middag med 1,0 pct. til 259,40 kr. efter torsdagens dyk på 3,6 pct. på ryggen af et ellers ganske pænt regnskab for tredje kvartal. GN blev trukket med ned af det generelle mismod torsdag i takt med, at der opstod usikkerhed, efter at fire britiske ministre meldte sig ud af regeringen i protest mod brexit-aftalen. C25-indekset faldt torsdag med 1,9 pct.

Fredag vågnede GN’s aktionærer til nedjusterede kursmål fra blandt andet JPMorgan og ABG Sundal Collier. Den amerikanske storbank har sænket kursmålet til 311 kr. fra 365 kr., mens ABG har sænket til 320 kr. fra 360 kr.

Anbefalingerne lyder dog fortsat på henholdsvis "overvægt" og "køb".

Senere fredag kommer Rovsing også med regnskab for sit første kvartal. Selskabets seneste forventninger til 2018/19 er et driftsresultat (EBITDA) på mellem minus 1 og plus 1 mio. kr.

Aktien falder fredag middag med 4,3 pct. til 0,09 kr.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.