Aktier

Aktier/åbning: Novo trækker i førertrøjen

Novo Nordisk har som ventet lagt fint fra land mandag, efter at storbanken JPMorgan har hævet såvel sin anbefaling som kursmålet for aktien.

Der er desuden oprejsning til GN Store Nord, der stiger 1 pct. til 266,30 kr. efter fald i kølvandet af regnskabet i sidste uge.

C25-indekset stiger med 1 pct. fra åbningen til niveau 1043,25.

Novo er det helt store lokomotiv med en stigning 4,3 pct. til 300,95 kr. JPMorgans nye anbefaling af Novo er "overvægt" mod tidligere "neutral", og kursmålet er løftet til 340 kr. fra 290 kr.

For Danske Bank står mandagen atter i hvidvaskskandalens tegn, da der er offentlig høring i Folketinget. Her vil der blive spurgt ind til, hvorfor bankens ledelse ikke reagerede på talrige advarsler om, at noget var galt i den estiske afdeling. Danske Bank-aktien ligger 0,2 pct. lavere i 136,45 kr.

Den helt store prygelknabe fredag blev NKT, og aktionærerne vågner mandag til mere dårligt nyt. Finanshuset ABG Sundal Collier har efter den store nedjustering i regnskabet for tredje kvartal fredag og varslet om et endnu dårligere 2019 skåret sit kursmål for aktien til 85 kr. fra tidligere 130 kr., mens anbefalingen stadig er "hold". NKT, der også sagde farvel til administrerende direktør Michael Hedegaard Lyng, falder yderligere 2,3 pct. til 84,55 efter et fald på 22,7 pct. fredag.

Det britiske finanshus Bryan Garnier har trimmet sit kursmål for aktien i Zealand Pharma til 145 kr. fra 162 kr. Anbefalingen er stadig "køb", viser data fra Bloomberg. Også Handelsbanken har skåret sit kursmål for aktien med 15 kr. til 115 kr., og også her holdes fast i købsanbefalingen.

Zealand stiger 5,6 pct. til 85 kr.

Byggevaregrossisten A&O Johansen kommer med regnskab. Aktien lukkede fredag 0,3 pct. højere i 311 kr. og er endnu ikke handlet mandag.

Mandag har Adform,der laver digital infrastruktur til reklamebranchen, i øvrigt varslet sin entré på børsen.

Adform vil sælge op til 39,47 mio. nye aktier til mellem 19 og 24 kr., forventer selskabet. Derudover vil de eksisterende aktionærer, herunder de tre stiftere, sælge 6,98 mio. aktier.

Prisen svarer til, at selskabet er vurderet - før aktiesalget - til mellem 1,04 og 1,32 mia. kr., når man kigger på de eksisterende aktier inklusive optioner og warrants.

I 2017 omsatte Adform for 59,5 mio. euro (444 mio. kr.), hvilket var en vækst på 19 pct. sammenlignet med 2016. På de nedre regnskabslinjer har der de seneste år været underskud på grund af et øget fokus på vækst i salget, men tidligere - frem til 2014 - tjente selskabet penge.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.