Aktier

Onsdagens aktier: Ørsted tyngede i lettere negativt C25

Ørsted indtog onsdag en bundplacering i det danske C25-indeks, efter at aktien ellers havde startet dagen med et pænt plus efter annonceringen af nye finansielle målsætninger.

Eliteaktierne endte samlet 0,2 pct. lavere i 1043,31 efter fald i 13 af indeksets 25 aktier, og det fulgte dermed en tilsvarende tendens på hovedparten af de øvrige markeder i Europa.

Herhjemme var der fra morgenstunden fokus på Ørsted efter selskabets nye mål, der blev præsenteret på en kapitalmarkedsdag for analytikere, investorer og pressen i Gentofte.

VIL INVESTERE 200 MIA. KR.

Et af målene er at skabe en årlig gennemsnitlig vækst i driftsindtjeningen fra hav- og landvindmølleparker på 20 pct. i perioden 2017-2023, hvilket svarer til 25-26 mia. kr. i 2023, og selskabet vil efter planen investere 200 mia. kr. i grøn energi frem mod 2025.

Sidstnævnte kan være et springende punkt for, at aktien efter en initial stigning på 3,5 pct. vendte rundt og endte dagen 4,1 pct. lavere i 438,80 kr.

- Det er svært for markedet at vurdere, hvor værdiskabende investeringerne på 200 mia. kr. vil blive. Derfor er der nok nogle investorer, som ville have foretrukket højere dividende og lavere investeringsniveau fremadrettet, siger aktieanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank til Ritzau Finans.

GN Store Nord trak også ned i eliteindekset med et fald på 2,7 pct. til 227 kr., hvilket skete uden bagvedliggende nyheder, og ISS lukkede desuden 1,8 pct. lavere i 225,60 kr.

MHI VESTAS FORETRUKKET TIL STOR AMERIKANSK HAVPARK

I den positive ende af eliteindekset lå Bavarian Nordic med en stigning på 5,8 pct. til 138,95 kr. efter et fald i aktien fra omkring 160 kr. siden starten af måneden. Pandora steg endvidere 1,5 pct. til 362,30 kr., da aktien trodsede skuffende meldinger fra den amerikanske juvelerkæde Tiffany.

Vestas, som torsdag holder kapitalmarkedsdag i København, endte desuden 1,3 pct. højere i 492,40 kr. efter tirsdagens nyhed fra selskabets joint venture, MHI Vestas, som er valgt til foretrukken leverandør af møller med en kapacitet på 800 megawatt til havmølleprojektet Vineyard Wind i Massachusetts i USA.

Hos Sydbank betegner aktieanalysechef Jacob Pedersen udsigten til den store ordre som særdeles positiv. Dels vil kontrakten ifølge hans vurdering have en værdi af mindst 6 mia. kr., og dels har MHI Vestas i en lang periode haltet efter rivalen Siemens Gamesa på det europæiske marked.

- Det er meget vigtigt for MHI Vestas. Selskabet har været nummer to i rækken i Europa. Ved at sætte sig på det her projekt sikrer MHI Vestas, at man er helt lige - hvis ikke lidt foran Siemens Gamesa. Det er vigtigt at være helt fremme i skoene på et nyt marked, siger Jacob Pedersen.

DANSKE BANK SIGTET I FIRE FORHOLD

Danske Bank, der steg 0,7 pct. til 136 kr., meddelte onsdag endvidere, at banken er sigtet af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) for fire forhold, der alle vedrører bankens estiske filials virksomhed i perioden 1. februar 2007 til ultimo januar 2016.

Uden for eliteindekset faldt Arkil Holding med 5,3 pct. til 1070 kr., efter entreprenørkoncernens regnskab viste et fald i nettoresultatet til 59,5 mio. kr. fra 61,9 mio. kr. i samme periode året før. Forventningerne til hele året blev fastholdt.

Lollands Bank fik også opmærksomhed, efter at en ekstraordinær generalforsamling tirsdag aften nedstemte et forslag fra en gruppe aktionærer med lidt over 5 pct. af aktiekapitalen om at igangsætte en salgsproces. Det sendte bankens aktien ned med 7,0 pct. til 321 kr.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.