Aktier

Aktier/middag: Lundbeck i top og ISS i bund efter analytikernyt

Vestas' kapitalmarkedsdag er på det kursmæssige plan lidt et non event, mens anbefalinger er med til løfte Lundbeck og sænke ISS.

- Markedet er ikke helt i topform, men dog positivt. Op trækker kommentarer fra den amerikanske centralbankchef onsdag aften og ned trækker usikkerhed om handelskrigen, vurderer afdelingsdirektør i Sydbank Ole Kjær Jensen over for Ritzau Finans.

Retningen op mod jul venter han afgjort af weekendens G20-møde i Argentina, hvor USA's præsident, Donald Trump, og hans kinesiske modstykke, Xi Jinping, skal holde møde lørdag.

- Renterne er stadig lave i forhold til historiske standarder, og de er fortsat lige under det brede interval af estimater for det niveau, som ville være neutralt for økonomien - det vil sige, at de hverken øger hastigheden i eller bremser væksten, sagde Jerome Powell.

Det blev tolket som en mere dueagtig tilgang end tidligere, hvilket sendte de amerikanske aktier kraftigt op onsdag.

C25-indekset ligger torsdag middag oppe med 0,4 pct. i indeks 1047,72 efter at have været oppe i 1054.

Vindmølleproducenten Vestas har haft et god november på børsen. Aktien var 5. november nede omkring 405 kr., men torsdag koster den 495,60 - 0,8 pct. mere end onsdag.

- Der er ikke de store kortsigtede nyheder på kapitalmarkedsdagen, vurderer vores analysechef Jacob Pedersen, der deltager, siger Ole Kjær Jensen.

Vestas har da heller ikke udsendt meddelelse før kapitalmarkedsdagen til fondsbørsen.

Medicinalselskabet Lundbeck er også et positivt islæt på markedet, efter at finanshuset Kepler Cheuvreux har løftet anbefalingen af aktien til "hold" fra "reducer". Aktien stiger mest i C25 - 3,7 pct. til 269,50 kr. Kursmålet lyder fortsat på 277 kr.

Omvendt falder ISS mest, efter at amerikanske Goldman Sachs har sænket sin anbefaling af serviceaktien til "sælg" fra "neutral", mens kursmålet er skåret til 210 kr. fra 240 kr. ISS-aktien falder 4,5 pct. til 215,40 kr.

Bankerne klarer sig ikke godt og ligger i den tunge ende af C25.

- Amerikanske banker lakerede sig ellers godt onsdag i USA, men det smitter ikke af i Europa, hvor fokus mere er på tillid i forbindelse med hvidvask og Panama. Det holder de danske banker nede, forklarer Ole Kjær Jensen.

Deutsche Bank har torsdag fået undersøgt sit hovedkvarter i Frankfurt samt andre afdelinger i en sag vedrørende hvidvask, skriver Bloomberg News.

Ifølge nyhedsbureauet er to medarbejdere hos den tyske storbank - en 50- og en 46-årig - blevet nævnt som mistænkte i sagen. Omkring 170 personer, herunder anklagere og politibetjente, skal have været involveret i undersøgelsen.

Danske Bank falder 2,1 pct. til 133,15 kr., Jyske Bank falder 0,5 pct. til 261,30 kr., mens Nordea sætter sig 0,1 pct. til 58,92 kr.

Nordea får desuden opmærksomhed på baggrund af en artikel i erhvervsmediet Finans.

Den peger på, at mere end 98 pct. af alle de konti, som knytter sig til en sag om mulig hvidvask gennem Nordea af midler fra russiske kriminelle, knytter sig til en enkelt filial i København.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.