Aktier

Aktier/middag: Positive pip om handelskrigen trækker FLS og Mærsk frem

FLSmidth stiger markant mandag middag med 4,4 pct. til 344,60 kr. i C25-toppen. Også A.P. Møller-Mærsk sejler med i toppen i et næsten udelukkende grønt C25-indeks.

Drivkraften er et hørligt lettelsens suk fra aktieinvestorer, efter at præsidenterne Xi og Trump i weekenden aftalte våbenhvile i 90 dage i den indtil da eskalerende handelskonflikt.

- Det var nok det bedst mulige outcome af mødet, vi fik. Det ændrer lidt på trenden, at de to præsidenter nu er gået i løsningsmode, siger Mads Zink, chefhandler i Danske Bank.

- Der er fokus på de selskaber, der kan vinde på opblødningen i handelskonflikten. Og vi ser blandt andet, at shippingaktierne stiger - og det samme gør sig gældende for FLS, der også er et af de selskaber, der kan vinde på et positivt resultat, siger chefhandleren.

Mærsk er et af de selskaber, der har været ramt hårdt af toldkrigen, fordi selskabet gennem containerrederiet Maersk Line er meget afhængig af handlen mellem verdens to største økonomier.

Mærsk B-faldt 3,3 pct. forud for mødet fredag, men mandag middag ligger B-aktien 4,3 pct. højere i 9780 kr. Samlet stiger det danske eliteindeks, C25, med 1,3 pct. til indeks 1054,0 ved middagstid.

Plusset i FLS kommer til trods for, at amerikanske JPMorgan har skåret sit kursmål for aktien til 360 kr. fra 430 kr. Anbefalingen lyder på "neutral", fremgår det af data fra Bloomberg News.

Våbenhvilen i handelskrigen betyder, at den planlagte forhøjelse af toldsatsen fra 10 pct. til 25 pct. fra nytår på kinesiske varer til en samlet værdi af 200 mia. dollar foreløbig er udskudt. Derudover er Donald Trumps trusler om told på alle kinesiske varer lagt i skuffen for en tid.

De næste forhandlinger imellem de to lande kan ifølge flere medier finde sted allerede i midten af december. Hvis forhandlingerne ikke giver væsentlige fremskridt i de næste 90 dage, kan handelskrigen endnu engang eskalere.

- Selv om våbenhvilen er tidsbegrænset, så bør det give et løft til risikofyldte aktiver. Ikke alene købes der lidt mere tid, men tonen efter middagen mellem Trump og Xi var særdeles konstruktiv og giver grobund for optimisme omkring en varig løsning, vurderer seniorstrateg Nicolas Tousgaard fra Bankinvest i en kommentar.

Der er ganske få aktier i rødt i C25 på ugens første dag. Servicekoncernen ISS ligger i bund med et minus på 2,1 pct. til 209,20 kr.

- Det undrer os lidt, at ISS falder så meget i dag. Der er ikke noget nyt fremme på dagen om selskabet. ISS blev i sidste uge nedgraderet af en udenlandsk bank, og så er der flere hedgefonde, der ligger og køber op i dag. Og det kan være med til at tynge aktien, siger Mads Zink.

Carlsberg ligger og svinger omkring et uændret niveau fra i fredags - og mandag middag falder aktien med 0,1 pct. til 729,60 kr. Dagbladet Børsen skriver mandag, at bryggeriet efter at have gennemført en spareplan på 2,3 mia. kr. igen vil investere i organisk vækst og forbedre bundlinjen med blandt andet specialøl, alkoholfrie øl og et innovativt fadølssystem.

Vestas har fået skidt nyt fra konkurrenten Nordex, der har fået sin største ordre nogensinde. Ordren er på 475 MW og er hentet i Sverige. Vestas rider dog med på den grønne bølge og stiger med 2,5 pct. til 504,20 kr.

Resterne af det hæderkronede ØK, Santa Fe, er krøbet igen. Selskabet har indgået en aftale om at sælge sin australske forretning til selskabets direktør i Australien, Kobus Fourie, der betaler 1 australsk dollar. Samtidig er der indgået en franchiseaftale mellem de to parter, så selskaberne forbliver integrerede.

Salget betyder, at forventningerne til omsætningen i 2018 sænkes til 213 mio. euro fra 260 mio. euro, mens forventningerne til driftsresultatet (EBITDA) løftes til 2 mio. euro fra tidligere minus 4 mio. euro.

Investorerne er tilfredse med salget. Santa Fe faldt 5,2 pct. fredag til 10,05 kr.- tæt på det laveste niveau i 20 år - men mandag stiger aktien mest af alle med 29,4 pct. til 209,10 kr.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.