Aktier

Aktier/middag: SAS ramt af usikker fremtid - Ørsted trækker C25 op

De grønne papirer har netop overtaget i tovtrækkeriet på det danske aktiemarked tirsdag formiddag, hvor C25 stiger moderat på en dag uden voldsomme udsving.

Blandt andet energiselskabet Ørsted er med til at trække op efter salgsrygter på en ellers nyhedsfattig dag, mens luftfartsselskabet SAS blandt sidepapirerne sendes i skammekrogen oven på sit årsregnskab for 2017/18.

Samlet set bygges der dog lidt videre på mandagens grønne takter, der blev udløst af våbenhvilen i toldkrigen mellem USA og Kina.

Men mange iagttagere påpeger, at der fortsat er masser af usikkerhed forude, hvorfor stigningerne også gik lidt i sig selv mandag, og euforien heller ikke er voldsom tirsdag.

- Investorerne er dog begyndt at spekulere over, hvilke scenarier der kan vente på den anden side af den 90 dage lange våbenhvile. Det har givet overvejende sure aktiemarkeder i Asien og faldende amerikanske aktiefutures, skriver makroanalytiker Mathias Rømer Sproegel fra Sydbank i en kommentar.

C25-indekset stiger med 0,4 pct. til 1048,56 tirsdag formiddag efter mandagens plus på 0,4 pct.

ØRSTED LØFTES AF SALGSRYGTER

I toppen af eliteindekset stiger bryggeriet Royal Unibrew uden selskabsspecifikke nyheder med 2,4 pct. til 488,80 kr.

Med i toppen er også energiselskabet Ørsted, der løftes af mandag aftens rygter om, at der skulle være flere mulige byder på elnetselskabet Radius, som kan være op mod 4 mia. dollar - eller 26 mia. kr. - værd, skriver Bloomberg News.

Aktien stiger med 2 pct. til 434 kr.

I den negative ende af skalaen er Mærsk-aktierne, der mandag blev løftet af de positive nyheder om handelskrigen. Den slags er Mærsk-papirerne følsomme over for grundet særligt containerrederiet Maersk Line.

Mærsks B-aktie falder med 2,5 pct. til 9332 kr.

Medicinalselskabet Novo Nordisk har desuden fået løftet sit kursmål hos Morningstar med godt 20 pct. til 344 kr. fra 284 kr. Anbefalingen er fortsat "hold", fremgår det af Bloomberg News.

Novo-aktien stiger med 0,1 pct. til 303,40 kr.

SAS TRYKKET AF USIKKER FREMTID

Luftfartsselskabet SAS kom som ventet flot igennem 2017/18, hvor resultatet før skat faktisk landede lidt over de opjusterede forventninger fra tidligere på året.

Til gengæld truer både valutamodvind og en markant større brændstofregning resultaterne i 2018/19, som SAS endnu ikke har givet en konkret prognose for.

Luftfartsselskabet venter dog et positivt resultat før skat og engangsposter, men investorerne reagerer på usikkerheden ved at sende aktien ned med 5,9 pct. til 15,28 kr.

Tilbage blandt elitepapirerne skal medicinalselskabet Lundbeck på jagt efter en ny forskningsdirektør, idet den nuværende, Anders Gersel Pedersen, går på pension efter nytår.

Lundbeck-aktien stiger med 1,5 pct. til 270,80 kr. tirsdag.

Senere på dagen venter der desuden et regnskab for andet kvartal af 2018/19 fra Flügger. Inden da falder aktien med 2,2 pct. til 262 kr.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.