Aktier i Asien: Positive signaler fra USA giver forsigtige plusser
De asiatiske aktiemarkeder ligger med stigninger fredag, hvor spekulationer, om at Federal Reserve måske er ved at være færdig med amerikanske renteforhøjelser, sender positive signaler gennem markedet.
- Stemningen omkring risikoaktiver er forbedret lidt, efter at Wall Street Journal melder om overvejelser i Federal Reserve om at signalere en ny vent-og-se holdning, når december måneds forventede renteforhøjelse er gennemført.
- Der en stigende opfattelse af, at den amerikanske vækst normaliseres lidt hurtigere end forventet i forhold til de finanspolitiske lempelser, mens inflationstrykket bliver holdt nede af det kraftige fald i olieprisen, siger økonom Tapa Strickland fra National Australia Bank i Sydney til Reuters.
MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavets aktier uden for Japan øger 0,4 pct.
I Japan får investorerne hjælp af en svækket yen, da tilbageløb af kapital fra flugten mod sikker havn pressen valutaen i bakgear.
Nikkei-indekset stiger 0,8 pct., mens det brede Topix-indeks øger 0,7 pct.
Investorerne i Kina er forsigtigt positive. Shanghai Composite og CSI 300-indekset ligger med marginale plusser under 0,1 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks øger 0,2 pct.
Blandt de øvrige markeder lukker Taiwans Taiex-indeks med et plus på 0,8 pct., og Kospi-indekset i Seoul stiger 0,6 pct., hvilket også gælder for Singapores Strait Times-indeks.
Sydneys ASX-indeks lukkede med et plus på 0,4 pct.
Futures for de store amerikanske aktieindeks ligger med fald på op til 0,2 pct.
Indeksværdi klokken 06.15.
/ritzau/FINANS